Supplerende dagpenge

Hvis du ikke arbejder fuld tid, har du mulighed for at få udbetalt supplerende dagpenge.

Som fuldtidsforsikret kan der ikke udbetales supplerende dagpenge for mindre end 7,4 timer om ugen. Som deltidsforsikret kan der ikke udbetales supplerende dagpenge for mindre end 1/5 af den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden.  

30-ugers-reglen

Du mister retten til supplerende dagpenge, når du har modtaget supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104 uger. I de 30 uger indgår alle uger, hvor du har arbejdet mindre end fuld til og modtaget dagpenge. Du kan igen få ret til supplerende dagpenge, når du har arbejdet mere end 30 timer om ugen i 26 uger inden for en periode på 12 måneder.

Der gælder for så vidt de samme regler for optælling af uger for deltidsforsikrede. Det betyder, at alle uger, hvor du får udbetalt supplerende dagpenge, tæller med til de 30 uger.

Du kan igen få ret til supplerende dagpenge, når du har arbejdet mere end 26 uger hvor timetallet pr. uge som minimum, svarer til samme arbejdstid som før ledighed, inden for 12 måneder.

Overgangsregler

Har du tidligere fået udbetalt supplerende dagpenge, kan du være omfattet af en overgangsregel, der giver dig en bedre mulighed for udbetaling af supplerende dagpenge. Tal med din afdeling og hør nærmere.

Publiceret: 09/05 2006 12:37 | Opdateret: 16/02 2009 15:07