Pension
Arbejdsmarkedspensionen sikrer dig, at du har mere
end folkepensionen og ATP at leve af, når du går på pension. De fleste
medlemmer af 3F er omfattet af en arbejdsmarkedspension gennem deres
overenskomst, hvor arbejdsgiveren typisk indbetaler 2/3- og lønmodtageren
1/3 af bidraget.
-
Du krav på pension fra dag ét, når du skifter til
et nyt overenskomstdækket job, hvis du bare en gang tidligere har fået
pension gennem dit arbejde. Sådan er regler i stort set alle
overenskomster.
-
Du kan miste mere end 15.000 kroner, hvis din
arbejdsgiver ikke indbetaler pension de første ni måneder. Penge, der
ofte ville være blevet fordoblet, inden du går på pension.
-
3F kan gå 5 år tilbage og kræve efterbetaling,
hvis du er blevet snydt for pension.
Din pensionskasse sender en pensionsoversigt til dig
hvert år i starten af året. I den kan du læse om dækning, hvor meget du har
opsparet i løbet af året. Der kan du kontrollere, at din arbejdsgiver
har indbetalt til pensionen.
Er du i tvivl, så henvend dig i din lokale
3F-afdeling eller til din pensionskasse.
Begge er parat med hjælp og rådgivning.
Uden overenskomst
Hvis der ikke er overenskomst med din arbejdsgiver, skal du selv forhandle
din pension, men 3F vil gerne hjælpe dig.
Pensionen skal fremgå af dit
ansættelsesbevis.
Forsikring
Til pensionsordningerne er der knyttet en række forsikringer. De træder i
kraft, hvis du f.eks. bliver invalid, ramt af en kritisk sygdom eller som
hjælp til din familie, hvis du dør før pensionsalderen.
Læs mere om pension inden for dit område her:
Byggegruppen
Transportgruppen
Privat Service, Hotel & Restauration
Den Offentlige Gruppe
Den Grønne Gruppe
Industrigruppen
Publiceret: 16/12 2004 09:50 | Opdateret: 12/09 2008 13:33