Ferie
Ferieloven giver dig ret til 25 dages ferie om året (5 uger). Du optjener
ret til 2,08 feriedag for hver måned, du arbejder.
Ferien optjenes i kalenderåret, det går fra den 1. januar til den 31.
december.
Afholdelse af ferie
Ferien skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april året
efter.
Du har ret til tre ugers ferie i sammenhæng mellem 1. maj og 30.
september (hovedferien). Resten af ferien kan placeres hele året.
Hvordan ferie placeres, aftales med arbejdsgiveren. Har virksomheden
ferielukket eller kan I ikke blive enige, er det arbejdsgiveren som laver
ferieplanlægningen.
Selvom du ikke har optjent feriepenge hos en arbejdsgiver, har du ret til
at holde ferie for ”egen regning”.
Husk at kontakte din arbejdsgiver hvis du ikke kan møde på arbejde efter
endt ferie f.eks. ved ferieophold i udlandet, ellers kan du risikere at
blive opsagt.
Læs mere om ferie på Arbejdsdirektoratets
hjemmeside
Feriepenge
Hvis din arbejdsgiver ikke betaler dig feriepenge, skal du hurtigst muligt
kontakte
din lokale 3F-afdeling.
Hvis du fratræder din stilling, skal din arbejdsgiver afregne
feriegodtgørelse på en feriekonto. Feriegodtgørelsen svarende til 12,5 % af
din løn indtil fratræden.
Du kan få mere at vide på
Feriekontos hjemmeside, hvor du bl.a. kan beregne dine
feriepenge.
Feriedagpenge fra A-kassen
Som lønmodtager har du ret til at holde 25 dages ferie hvert år. Men det er
ikke sikkert, at du har optjent feriepenge til alle 25 dage. Det har du
f.eks. ikke, hvis du har været helt eller delvist ledig i optjeningsåret.
Som medlem af 3F's A-kasse kan du optjene ret til et antal dage med
“dagpenge under ferie”.
Læs mere om feriedagpenge fra A-kassen
Feriefridage
I de fleste overenskomster har man ret til en eller flere feriefridage.
Feriefridage er altså ekstra frihed, ud over de 5 ugers, som ferieloven
giver dig ret til.
Der er også særlige betingelser, du skal opfylde, for at kunne få en
feriefridag. Det afhænger af overenskomsten.
Spørg din tillidsrepræsentant eller din lokale 3F-afdeling, om du er berettiget til feriefridage.
Publiceret: 17/11 2005 13:08 | Opdateret: 08/12 2009 10:44