ATP
ATP Livslang Pension er en pension, som du og din arbejdsgiver betaler til.
Du betaler selv en tredjedel, mens din arbejdsgiver betaler to tredjedele
af pensionen. Indbetalingerne er lovpligtige. Alle lønmodtagere mellem 16
og 66 år i Danmark indbetaler til ordningen, og det gør mange på
overførselsindkomst også.
Du modtager ATP Livslang Pension måned efter måned resten af dit liv fra
den dag, du bliver folkepensionist. Pensionens størrelse afhænger af, hvor
mange år du har betalt til den.
ATP Livslang Pension indeholder ikke kun pension til dig, men også en sum
til dine efterladte, når du dør. Men det er en betingelse, at du ikke er
begyndt at modtage pensionen selv. Summen til dine efterladte afhænger for
eksempel også af, hvor længe du har betalt til ordningen.
Kilde: ATP’s hjemmeside.
|