Ledig
Meld dig ledig første dag du er blevet arbejdsløs For at få dagpenge fra a-kassen er det vigtigt, at du allerede på første ledige dag melder dig ledig på jobnet.dk.

3 vigtige ting du skal huske, når du lige er blevet ledig
  1. Meld dig ledig på jobnet.dk.
  2. Meld dig ledig i a-kassen ved at ansøge om dagpenge på Mit3F.
  3. Udfyld dagpengekort på Mit3F. Se hvornår du skal udfylde dit dagpengekort.
Læs mere Værd at vide 1,36 MB PDF Hent dokument Ansøgning om dagpenge 541 KB PDF Hent dokument Værd at vide, når du lige er blevet ledig For at have ret til at få udbetalt dagpenge, er der nogen regler du skal opfylde. Først og fremmest skal du have haft arbejde og tjent nogle penge, og du skal du have været medlem af en a-kasse i mindst ét år. Herudover er der regler om rådighed og indkomstkrav.
Læs mere om reglerne for at modtage dagpenge her

Du skal søge om dagpenge i a-kassen, når du er blevet ledig.

Du skal søge dagpenge via Mit3F. Når du skal søge dagpenge, skal du bruge MitID.

Når a-kassen har behandlet din ansøgning, får du et brev.

Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte din lokale 3F a-kasse

Bestil MitID her
Søg om dagpenge på Mit3F
Se dagpengesatser her
Quick-guide: Ansøgning om dagpenge

Omkring en uge før den første i hver måned skal du sende dit dagpengekort til a-kassen. Det gør du på Mit3F.

Hvis du indsender dit ydelseskort til tiden, er pengene normalt på din konto ved månedens udgang.

På det første dagpengekort skal fortælle, om du har haft aktiviteter i perioden – f.eks. arbejde, selvstændig virksomhed, ferie eller sygdom.

Se hvordan du udfylder dit dagpengekort
Udfyld dagpengekort på Mit3F

Senest to uger efter du har meldt dig ledig, skal du oprette et CV på jobnet.dk. Dit CV skal godkendes af a-kassen.

Er der brug for sparring om dit CV kan du henvende dig til afdelingen og få hjælp. CV’et bør være udfyldt inden den første jobsamtale i a-kassen, som du skal deltage i.

Sådan laver du et godt CV

Der er en lang række krav og regler, man skal følge, når man får dagpenge. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet – det vil sige, at du skal søge job og være klar til at tage arbejde med det samme. Det er vigtigt, for ellers lukkes der for kassen.

Derfor skal du ret hurtigt begynde at tænke på, hvor og hvordan du vil søge nyt arbejde. 3F har sin egen jobdatabase, 3F Jobformidling, som du også finder på Mit3F.

Du skal selv registrere din jobsøgning i din joblog, som du også finder på Mit3F.

Til 1. jobsamtale aftaler du en plan for, hvordan du søger job, sammen med a-kassen.

Som medlem i 3F har du adgang til Danmarks største jobdatabase, hvor du kan finde mange ledige job – også dem, som 3F får ind direkte fra virksomhederne. Du kan også lægge dit CV ind, så du måske bliver matchet med et job.

Du finder også jobdatabasen – 3F Jobformidling – på Mit3F.

Kontakt din lokale 3F a-kasse, hvis du er i tvivl om noget.

Søg job på 3F Jobformidling
Guide til jobsøgning

Når du er i arbejde, indberetter arbejdsgiverne din løn og dine arbejdstimer til et centralt register: Indkomstregisteret.

Når du bliver ledig, henter a-kassen oplysninger om din løn og dine arbejdstimer i registret. Derfor skal man ikke længere aflevere sine lønsedler, når man bliver ledig.

Alle oplysninger i Indkomstregistret om dig, kan du finde på borger.dk eller skat.dk. Her kan du selv tjekke op på oplysningerne.

Læs mere på Borger.dk
Læs mere på skat.dk

Sammen med a-kassen og jobcentret skal du have lagt en plan for, hvordan du får et arbejde igen. Det skrives ned og kaldes “Min Plan”. “Min Plan” bliver løbende taget op og evalueret og det, I aftaler, skal stå på “min side” på jobnet.dk.

Når du kommer til samtale i jobcenter og a-kasse tages der udgangspunkt i “Min Plan” – så det er vigtigt, at den er god!

Hurtigt efter, at du er blevet ledig, kan du derfor med fordel gøre dig nogle tanker om, hvad du gerne vil, så det kan komme ind i planen.

Har du været (gratis) medlem af a-kassen i ét år, kan du få dagpenge straks efter, at du er færdig med din uddannelse – fra dag ét – hvis du ikke har fået et arbejde.

Læs mere om ledig efter endt uddannelse

Når du har fået arbejde igen, skal du ikke længere være tilmeldt som jobsøgende og ledig. Husk at afmelde dig på jobnet.dk.

Læs mere om hvad du skal gøre, når du ikke længere er ledig
Afmeld dig på Jobnet.dk
Når du er blevet ledig - se videovejledning Se vores korte video der viser, hvad du skal gøre, når du lige er blevet ledig. Videoen er undertekstet, og tager kun 2 minutter at se igennem.
Du skal acceptere marketing cookies for at se denne video.
Ansøg om dagpenge - se videovejledning Se vores korte video der viser, hvordan du ansøger om dagpenge. Videoen er undertekstet, og tager kun 4 minutter at se igennem.
Du skal acceptere marketing cookies for at se denne video.
Udfyld dagpengekort - se videovejledning Se vores korte video der viser, hvordan du udfylder et dagpengekort. Videoen tager kun 3 minutter at se igennem.
Du skal acceptere marketing cookies for at se denne video.
Når du er blevet ledig, skal du være aktiv jobsøgende - se videovejledning Se vores korte video om, at du skal være aktivt jobsøgende, når du er ledig. Videoen er undertekstet, og tager kun 2 minutter at se igennem.
Du skal acceptere marketing cookies for at se denne video.
Brug a-kasse og jobcentret til din fordel

Du skal deltage i jobsamtaler med a-kasse og jobcenter: Formålet er at hjælpe dig til dit næste varige job. Du skal derfor holde øje med din e-Boks: Når du bliver indkaldt til møde, har du pligt til at møde op. Ellers risikerer du at blive trukket i dagpenge.

Men vær ikke forskrækket over samtalerne: Tænk på, hvad DU gerne vil have ud af det. Er der ikke et kursus, du kunne tænke dig? Har du brug for hjælp til at få lavet en god ansøgning eller CV? Find ud af, hvad du gerne vil, og hvad du kan få ud af jobcentret og a-kassen – brug dem til din fordel.

Tag det roligt

Forskning viser, at mange ledige bliver stressede. Måske er det sværere at slappe af om aftenen eller i weekenden, når man ikke har været på arbejde. Måske mister man sin selvtillid. Men tag det roligt: De fleste får arbejde igen rimelig hurtigt.

Det kan være hårdt arbejde at søge arbejde. Lad være med at gå i panik og bruge AL din tid på det. Du kan for eksempel beslutte, at du søger arbejde om formiddagen, og laver noget andet om eftermiddagen. Eller brug tre dage om ugen på jobsøgning, og lav noget andet resten af ugen, som giver mening og gør dig glad.

Giv også dig selv lov at holde fri med god samvittighed. Det har du lige så meget brug for som alle andre.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt