Publiceret: 31/01 2012 09:55 | Opdateret: 06/03 2012 12:45

Ungdomsudvalgets tur til SKILL 2012 Odense
Fotograf:
Tom Nielsen
Kæmpe succes med Ungdomsudvalgets første 2 arrangementer i 2012
Ungdomsudvalget i 3F Aabenraa har i samarbejde med LO og EUC SYD
afviklet 2 arrangementer med stor succes. Først med besøg af Verdensmester
Nicolai Munksgaard Asmussen og ugen efter gik turen til Odense hvor der blev
afholdt DM i Skills 2012.
Af Benita Fristrup
Torsdag den 26. januar kørte 3 busser mod Odense, hvor der blev afholdt DM
i SKILLS 2012. SKILLS er en konkurrence og demonstration i forskellige
håndværk for lærlinge. I busserne var 130 elever fra EUC Syd , samt lærere
og udvalgsmedlemmer.
Forud for denne tur, inviterede ungdomsudvalget også i samarbejde med LO og
EUC Syd, Nicolai Munksgaard Asmussen til at holde et oplæg på EUC Syd i
Aabenraa. Nicolai blev både Danmarks- og Verdensmester i SKILLS for
murer. Ved hans besøg fik eleverne på EUC Syd indblik i hvor langt Nicolai
er nået med en god potion vilje og hård træning.
Ideèn med at invitere Nicolai Munksgaard Asmussen var netop at give en
"mundsmag" på hvad SKILLS er og selvfølgelig vise, at man kan
hvad man vil, hvis man vil det nok.
Turen til DM startede om morgenen med busser fra henholdsvis EUC i
Aabenraa- og Haderslev og efter en pause ved Middelfart med varm cacao og
rundstykker, var næste stop Odense Congress Center.
Undervejs på turen deltog eleverne i en "tip en 12èr" i almen
viden og af de rigtige besvarelser blev der trukket 3 vindere - èn fra hver
bus. Spørgsmålene på "tipskuponen" gav anledning til nogle
samtaler om overenskomster og politik såvel som den Kongelige familie.
I Odense var der rig mulighed for at se mange forskellige håndværksfag, og
en blandet duft af flæskesteg, nybagte kager, varm tagpap, grus, sten,
træspåner og metal, bredte sig ud blandt de mange mennesker der var
fremmødt til DM i SKILLS. Det var rigtig spændende at komme så tæt på og se
udførelsen af fag man til dagligt ikke ser, og det var imponerende hvordan
deltagerne var istand til at koncentrere sig om arbejdet, selv om mange
stod og så på.
De fleste fag var repræsenteret med konkurrencedeltagere, heriblandt Silas
Elmholdt Christesen fra Aabenraa, der er i lære ved Carsten Holt`s
Tømrer- og Snedkerforretning ApS.
Andre elever var mødt op for at demonstrere sit fag.
Efter et par timer i Odense gik turen atter hjem og midt på eftermiddagen
var vi tilbage ved EUC.
Vi håber at eleverne havde en god oplevelse med mange indtryk og vi
arbejder i Ungdomsudvalget på, at komme til VM i SKILLS i Leipzig i
2013, hvor vi glæder os til at gense mange af de unge.