Pension

Arbejdsmarkedspensionen sikrer dig, at du har mere end folkepensionen og ATP at leve af, når du går på pension. De fleste medlemmer af 3F er omfattet af en arbejdsmarkedspension gennem deres overenskomst, hvor arbejdsgiveren typisk indbetaler 2/3- og lønmodtageren 1/3 af bidraget.  

  • Du har krav på pension fra dag ét, når du skifter til et nyt overenskomstdækket job, hvis du bare en gang tidligere har fået pension gennem dit arbejde. Sådan er regler i stort set alle overenskomster.
  • Du kan miste mere end 15.000 kroner, hvis din arbejdsgiver ikke indbetaler pension de første ni måneder. Penge, der ofte ville være blevet fordoblet, inden du går på pension.
  • 3F kan gå 5 år tilbage og kræve efterbetaling, hvis du er blevet snydt for pension.

Din pensionskasse sender en pensionsoversigt til dig hvert år i starten af året. I den kan du læse om dækning, hvor meget du har opsparet i løbet af året. Der kan du kontrollere, at din arbejdsgiver har indbetalt til pensionen.

Er du i tvivl, så henvend dig i din lokale 3F-afdeling eller til din pensionskasse. Begge er parat med hjælp og rådgivning.  

Uden overenskomst

Hvis der ikke er overenskomst med din arbejdsgiver, skal du selv forhandle din pension, men 3F vil gerne hjælpe dig.

Pensionen skal fremgå af dit ansættelsesbevis.

Forsikring

Til pensionsordningerne er der knyttet en række forsikringer. De træder i kraft, hvis du f.eks. bliver invalid, ramt af en kritisk sygdom eller som hjælp til din familie, hvis du dør før pensionsalderen.  

Læs mere om pension inden for dit område her:

Byggegruppen

Transportgruppen

Privat Service, Hotel & Restauration

Den Offentlige Gruppe

Den Grønne Gruppe

Industrigruppen

 



Relaterede emner:
  • Pension