Publiceret: 18/08 2010 10:44 | Opdateret: 13/09 2010 19:44

Nyt fra bestyrelsen august 2010

På bestyrelsesmødet d. 17. august 2010 var der bl. a. følgende på dagsordenen:

Ændringer i bestyrelsen
Kamel Abderrahmen er udtrådt af bestyrelsen. Betina Lund er tiltrådt som konstitueret næstformand d. 1. august 2010.

Bestyrelseskonference
Bestyrelsen er på en to-dages konference d. 27. – 28. august 2010. Opgaven er at arbejde videre med visionsplanen, og at udmønte den i konkrete forslag til den ordinære generalforsamling, der i år afholdes d. 9. november.

Arbejdsmiljøkonference 7. september
Alle sikkerheds- og tillidsrepræsentanter inviteres til arbejdsmiljøkonference i fagforeningen. Den afholdes d. 7. september. Det er vigtigt, at alle deltager, da vi skal gennemgå de nye regler for arbejdsmiljøorganisationen. 

Nej til ”Skævt-kampagne”
Bestyrelsen er enig med de andre 3F afdelinger i Region Hovedstaden, der på deres møde d. 16. august har opfordret til at Hovedbestyrelsen udsætter og ændrer den ”skævt-kampagne” som Forbundet har sat i værk. Der skal ændres på både indhold og form. Bestyrelsen er ikke enig i, at vi skal gå ud og overbevise medlemmerne om, at de skal arbejde mere.

Konference om social dumping
Bestyrelsen godkendte, at 3F Industri og Service tilslutter sig en bred konference om social dumping d. 2. december 2010, sammen med en lang række andre fagforeninger. Det koster kr. 1000,- at være medarrangør.

Fravalg af partistøtte
Formanden oplyste, at 235 af fagforeningens medlemmer har fravalgt partistøtte.

Regnskab
Opfølgningen af regnskab – bl. a. halvårsregnskab – og budget viser intet nyt. Vi må stadig forvente et underskud på op mod 1 mio. kr. som budgetteret. Det går ellers lidt bedre med medlemsudviklingen, hvor det ser ud som om vi har stoppet tilbagegangen. 

Finn Sørensen

Lokale nyheder

  • 2011
    Fagforeningen har fået ny konstitueret næstformand
  • 2011
    Fagforeningen lukket d. 2. september
  • 2011
    3F klager over udlicitering af rengøring
  • 2011
    Nyt fra bestyrelsen juni 2011
  • 2011
    Panum vil have dyrere og dårligere rengøring

Tilmeld nyhedsbrev

 

Meld dig ind

Meld dig ind

Få en stærk fagforening i ryggen. 3F er en fagforening med både hjerte og fornuft.
Læs mere.

Gode links