Publiceret: 23/01 2012 11:34 | Opdateret: 06/03 2012 12:42

Pensionskontoen er vokset markant i uroligt 2011 - Pension Danmark

3F’ere med pensionsordning i PensionDanmark kan glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant i 2011 på trods af et år med stor finansiel uro.

3F’erne fik i 2011 en rentetilskrivning på deres pensionsopsparing i PensionDanmark på mellem 7 og 9,9 pct. efter skat. Det er gode nyheder efter et år med stor finansiel uro.

 

Afkastet var især positivt påvirket af det betydelige rentefald, der har givet et højt afkast på PensionDanmarks beholdning af danske stats- og realkredit- og indeksobligationer. Medlemmernes investeringer er inddelt i alderspuljer med aftagende risikoprofil frem mod pensionsalderen. Derfor er rentefaldet særligt kommet de ældre medlemmer til gode, der da de har en større andel af deres investeringer i obligationer. Desuden har der været positive afkast på stabile aktier, unoterede aktier samt ejendomme.

 

”Det har været et meget udfordrende år at investere i, så derfor er vi særdeles tilfredse med det store positive afkast i 2011. Ser man på de sidste fem år under et, har et typisk medlem fået en samlet rentetilskrivning på deres opsparing i PensionDanmark på 45 pct. – hvilket er meget attraktivt,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

 

Din alder er afgørende for afkastet

En typisk 35-årig 3F-chauffør med en årsløn på 341.000 kr., og en pensionsopsparing på 207.000 kr. ved årets begyndelse har i 2011 fået ca. 49.000 kr. ind på pensionskontoen. Beløbet dækker over de månedlige pensionsindbetalinger på i alt godt 33.000 kr. efter omkostninger samt årets investeringsafkast på ca. 16.000 kr.

 

En typisk 50-årig 3F-chauffør med en årsløn på 352.000 kr., og en pensionsopsparing på 298.000 kr. ved årets begyndelse har i 2011 fået 60.000 kr. ind på pensionskontoen. Beløbet dækker over de månedlige pensionsindbetalinger på i alt ca. 34.000 kr. efter omkostninger samt årets investeringsafkast på ca. 26.000 kr.

 

Se på PensionDanmarks hjemmeside, pension.dk, hvor meget du har fået sat ind på kontoen i 2011. Du finder dine tal på ”Din Egen Pension”.






Læs op
Print
Send

Dokumenter

Nyheder


Tilmeld nyhedsbrev

 

Meld dig ind

Meld dig ind

Få en stærk fagforening i ryggen. 3F er en fagforening med både hjerte og fornuft.
Læs mere.

Gode links

Link til AF Jobnet