Derfor skal du tjekke post i Mit3F

Du kan i værste tilfælde risikere at miste dit medlemskab og dermed også retten til dagpenge, hvis ikke du reagerer på digital post i Mit3F. Tjek derfor altid, når der er ny information til dig i Mit3F.

 

Det er meget vigtigt, at du tjekker din digitale postkasse, som ligger i Mit3F. Når der er post til dig, kan vi sende dig en besked på e-mail og eller en besked på sms. Du skal give os tilladelse, inden vi må sende beskeder. Du kan tjekke og opdatere tilladelserne på Mit 3F under Min profil/Mine abonnementer og beskeder.

Det er også vigtigt, at du altid har opdateret dine kontaktoplysninger, så vi kan komme i kontakt med dig. Du kan opdatere dine kontaktoplysninger på Mit3F.

Digital post har den samme retsvirkning som et fysisk brev. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din digitale post. Reagerer du ikke, kan det have konsekvenser for dit medlemskab og din ret til dagpenge og efterløn.

Læs mere om regler og rettigheder i forhold til digital post. 

Menu