Formandsskifte konfirmeret

Efter fem måneder som konstitueret formand kan Kasper Oxholm Johansen nu officielt kalde sig formand for Den Grønne Gruppe i 3F Aalborg.

En enig generalforsamling valgt nemlig torsdag aften at følge bestyrelsens indstilling om at lade Kasper Johansen afløse Lars Mark på posten i resten af denne formandsperiode – dvs. et år.

Inden da havde Kasper Johansen aflagte sin første beretning. I den kunne han blandt andet fortælle, hvordan han fik sin ilddåb, da en meget utilfreds landmand svinede ham til over telefonen på grund af en faglig sag.

Han kunne også berette om f.eks. kirkegårds- og golfklubområdet, hvor det tit er op ad bakke for medlemmerne, fordi deres arbejdsgivere ikke kender til hverken overenskomst eller lederskab.

Begge områder er blandt fokuspunkterne i 2018, hvor gruppen desuden venter i spænding på resultatet af OK 18 på GLSA området.

Lige nu går forhandlingerne ikke specielt godt, kunne afdelingsformand Allan Busk (der sidder i forhandlingsudvalget) berette, da han sammen med Claus Pedersen, formand for vores Offentlige Gruppe) orienterede om forhandlingerne om OK 18.

Menu