Talelyst i Byggegruppen

Godt 100 stemmeberettigede var med, da Byggegruppen torsdag aften holdt generalforsamling.

Vanen tro var der masser af debat, både om formanden beretning og om politiske emner, og forsamlingen fik vendt masser af emner i løbet af godt to timer.

I beretningen kunne formand Reidar Kogstad – som blev genvalgt for tre år – blandt andet fortælle, at medlemstallet i gruppen går den rigtige vej. Mere end 100 nye medlemmer er kommet til i 2018.

Ledigheden er til gengæld faldende, og var i sommerperioden rekordlav. Derfor opfordrede formanden også til at tage godt imod lærlinge, som er fremtiden, og også til personer der f.eks. gennem Byg i Nord kommer for at snuse til faget.

Formanden opfordrede også til at stemme både til Folketingsvalget og EU-valget, der kommer i år.

- Jeg skal ikke bestemme hvem i skal stemme på, men husk at stemme på et af de partier, der vil os det godt, sagde Reidar Kogstad.

Han og forsamlingen så også frem mod de kommende OK forhandlinger og ikke mindst til at masser af medlemmer vil tage aktivt del i udtagelsen af krav, ligesom der skal bygges videre på det tværfaglige sammenhold, der har været resultatet af OK18.

Menu