Nyheder
Ny gruppeformand og faglig sekretær i Den Grønne Gruppe Lene Holm blev valgt som ny gruppeformand og Kim Gulbæk blev valgt som faglig sekretær på Den Grønne Gruppes generalforsamling

Tirsdag den 21. februar holdt Den Grønne Gruppe i 3F Aarhus Rymarken generalforsamling. Der var på forhånd lagt op til, at der skulle vælges ny gruppeformand, da Thomas Møller til sommer når pensionsalderen.

Thomas’ afløser bliver Lene Holm, som allerede er et kendt ansigt i huset. Hun har nemlig været faglig sekretær i Den Grønne Gruppe i Aarhus Rymarken de sidste fem år, og hun har desuden været næstformand i huset siden efteråret 2022.

Samtidig skulle der vælges en ny faglig sekretær til den ledige plads, Lene Holm efterlod sig, og her faldt valget på Kim Gulbæk. Kim kender arbejder i øjeblikket som anlægsgartner hos BUUS, hvor han også er tillidsrepræsentant. 

Udover valgene af Lene Holm og Kim Gulbæk blev der også valgt nye kræfter ind i Den Grønne Gruppes gruppebestyrelse.

Stor tillykke til Lene og Kim – og stort tak til Thomas Møller for 38 års solidt formandsarbejde.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt