Retningen sat fra kontoret
- Da Træ-Industri-Forbundet TIB i Aarhus blev til en klub i 3F, var det jo nyt for os. Vi skulle finde ud af, hvad vi skulle bruge den til. Dengang var der fire fra byggepladserne og tre fra kontoret i klubbens bestyrelse, siger Martin Nedergaard, der er tidligere formand i klubben og faglig sekretær i 3F TLB.
- Det gjorde det det svært dengang, fordi retningen blev sat fra afdelingskontoret – uanset hvor dygtige de folk er. Men det, som det handler om, sker på arbejdspladserne – der hvor man arbejder helt konkret med effekten af overenskomsterne og aftalerne, siger Jesper Skov, klubbens formand.
- Kontoret har deres virkelighed og folk, der banker søm, har deres.
Nu er det svende og lærlinge, der har styringen i klubben. Det betyder, at klubben ikke bare er ”3F.” Det er folk fra faget, der står i spidsen. Det er mere jordnært, og man er tættere på folk, konstaterer den afgående formand, Martin Nedergaard
- Jeg skal i hvert fald nok lade være med at blande mig længere, forsikrer Martin og modtager et tørt grin fra Jesper Skov som svar.
Netværk styrkede tillidsfolk
Udviklingen er dog ikke kommet af sig selv. Det har været et sejt træk, for vi har været for dårlige til at gøre vores tillidsrepræsentanter aktive.
Det blev et vendepunkt, da vi begyndte at vælge flere tillidsrepræsentanter og understøtte de lokale klubber, blandt andet gennem en opsøgende pladskontakt og et nyhedsbrev, der samler op på lønudviklingen og hvad, der sker i virksomhederne.
- Peter Krai Jensen blev ansat over flere perioder til at besøge pladserne, sige hej til folk og opfordre til at få valgt tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, der hvor man ikke havde det – og så komme på kursus, siger Jesper Skov.
Indsatsen gav pote: Der blev oprettet et par nye firmaklubber, og der kom betydeligt flere tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
Kurser blev en øjenåbner
I 2016 var der 12 tillidsrepræsentant. Nu er der 31. Antallet af arbejdsmiljørepræsentanter steg fra 19 til 32. Og de kom på kursus.
- Man lærer sindssygt meget på TR-kurserne. Det er virkelig en øjenåbner. Dine kolleger bliver også nysgerrige, og man bliver pludselig opmærksomme på sine rettigheder.
- Mange steder har folk f.eks ikke fået den Søgnehelligdags-betaling, de skulle. Det har udløst mange penge, som også har overrasket de gamle svende, siger Jesper Skov.
Netværk knyttede bånd
Samtidig oprettede klubben et netværk for byens tillidsrepræsentant i maj 2016.
- Det betyder, at man ikke står alene, men kan koordinere arbejdet og give hinanden gejst. Her kan vi afdække forholdene på de andre virksomheder, siger klubformanden.
I netværket arbejder tillidsrepræsentanterne blandt andet med at få den reelle løn skrevet ned i lokalaftalerne. Der er kommet en del flere lokalaftaler i Aarhus på de 4 år – hvilket betyder vi bedre kan sammenligne, dokumentere og kræve samme niveau for udenlandske kolleger.
- Netværket har også givet nogle stærke venskaber, fortæller Jesper Skov.
Han blev selv fagligt aktiv i 2016 og forklarer, at han fik blod på tanden af at få mere at vide på kurserne. Fire år efter er han formand for klubben.
- Det har været fedt at kunne rykke så meget på så relativt kort tid, siger Jesper Skov.
Gav plads til nytænkning
Alt i alt betyder det, at tømrer- og snedkersvendene har fået en mere aktiv klub med flere medlemmer over perioden – noget som 3F-formand i mange andre byer – med Martin Nedergaards ord - ville give deres højre arm for
Han lægger stor vægt på den tidligere formand for klubben og faglige sekretær i 3F TLB, Carsten F. Rasmussens indsats for at udvikle arbejdet.
- Carsten formede klubbens arbejde de første otte år. Han skal have stor ros for sin åbenhed og for at give plads til nytænkning og til de unges idéer. Det havde ikke været muligt uden ham, siger Martin Nedergaard.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.