Youssef Taha sad fast i bandemiljøet og røg ud og ind af fængslet. Men en læreplads som tømrer gav ham et nyt fællesskab i Hustømrerne i Aarhus.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være håndværker. Aldrig!

29-årige Youssef Taha ryster let på hovedet ved tanken. Hans liv tog en skarp drejning, da han i 2016 begyndte som arbejdsmand i Hustømrerne, hvor han senere kom i lære og blev tømrersvend.

Siden jeg var helt ung, har jeg været jeg en del af et råt bandemiljø i Gellerup. Det var en hård barndom. Jeg var ikke så god til formulere mig, og så bruger man hænderne i stedet. Jeg blev fjernet fra hjemmet som 15-årig. Siden blev jeg en del af Black Army, som jeg selv var med til at starte op. Jeg blev krigsminister som 21-årig, så jeg var dybt inde i det, fortæller Youssef.

Undervejs oplevede han blandt andet at blive skudt i knæet, få en kniv i ryggen og ”få køllebank utallige gange.”

Jeg har siddet inde i mange år, men i 2015 besluttede jeg mig for at skulle være slut. Jeg ville ud. Da han blev løsladt, forlod han bandemiljøet. Året efter begyndte han i Hustømrerne og i 2017 kom han i lære. Det var så fedt! udbryder Youssef. Når man kommer fra Gellerup, møder man mest danskere i kommentarsporet på Facebook. Jeg troede, at 80 % var racister. Men på byggepladsen var de så bløde og rare. Det nedbryder fordommene. Man møder en anden del af samfundet. Jeg fik et helt andet liv, konstaterer Youssef. Så’n nogen som mig får jo ikke en håndværkeruddannelse, tænker man. Men det var en billet til et bedre liv, da jeg blev ansat i Hustømrerne.

Youssefs første møde med byggebranchen var på den enorme byggeplads på Skejby Sygehus. Vi var 60-70 mand fra Hustømrerne, og der var håndværkere en masse andre lande i andre firmaer. Det var spændende, men jeg havde aldrig troet, det var så hårdt. Jeg boede i Horsens i starten, så jeg skulle tidligt op, med bus, tog og bus igen. Jeg havde aldrig kørt med bus før … Men jeg blev et helt andet menneske, jeg blev så glad. Jeg blev en del af et helt nyt fællesskab med masser af håndværkerhumor og øgenavne. Vi er én stor familie, og jeg er især venner med de andre gamle lærlinge. Vi er 20-30 venner på snapchat, og nogle kommer forbi flere gange om ugen. Det er en helt ny omgangskreds. Det er nogle rigtig gode venner, fortæller Youssef.

Skal stadig se sig over skulderen

På kinden har Youssef tatoveret ”Palæstina” på arabisk. Tuschstregerne under øjet er, hvad der er tilbage efter 10 behandlinger for at fjerne ansigtstatoveringen. Han blev en del af exit-projektet High Five, som Hustømrerne samarbejder med. Men bandemiljøet er ikke nemt at komme ud af. Én gang blev jeg overfaldet, da kom jeg hjem fra Skejby. Der er en masse ting, der følger efter én. Man skal altid kigge sig over skulderen, siger tømrersvenden. Jeg ser på mine barndomsvenner hvor elendigt, de har det – mange af dem blev LTF (Loyal To Familia). Det er ikke glamour at være i banden, som jeg troede engang. Det er et elendigt hårdt liv med masser af stress. Fællesskabet i banden krakelerede. Jeg fandt ud af, at det kun handler om penge. De vil skide dig et stykke. Da jeg var 25 år, havde jeg været 5-6 år i spjældet. Jeg var nødt til at finde noget andet.

Da alle rejste sig og gik

Det nye fællesskab i byggefirmaet havde andre traditioner. Julefrokoster for eksempel. Jeg havde altid sagt nej til at være. Jeg følte mig ikke tryg. Men fjerde år blev jeg overtalt til at tage med. Hele firmaet var på en bar i midtbyen. Bartenderen siger, at ”dig vil jeg ikke servere for.” Så sætter jeg hen til bordet igen. Pludselig kommer en svend, der hedder Henrik hen med en flaske, som han har købt til mig. Det er fint nok, men kort efter står der fire betjente. Okay, tænkte jeg. Jeg går bare, jeg vil ikke have ballade. Men så rejser en flok hustømrere sig med ét og går ud af baren. Folk glor noget. Bagefter fandt vi en anden café.

Tillidsmanden Claus Christensen har haft stor betydning for Youssef.

Han har fandeme været go’ at se op til. Med 3F-bælte og masser af faglig stolthed. Alle tog godt imod mig og var meget tålmodige. Det er utroligt at de holdt mig ud hele vejen som lærling. Men de kan se jeg ville det med godt hjerte, siger Youssef. Den hjælp vil jeg altid sætte pris på. Svendene ville gerne lære fra sig og hele tiden give mig tips. Måske lidt for meget nogle gange, men de ville det bedste. Og hvis de var utilfredse, lagde de ikke skjul på det. Jeg var ikke vant til få at vide, hvad jeg skal gøre, siger Youssef med et smil.

Har inspireret andre

Vejen fra bandemedlem til tømrersvend har ikke været let. Jeg har kæmpet i så lang tid. Man kan ikke forestille sig hvor hård kamp. Nogle gange sover jeg skidt. Min lillebror har været efterlyst og min gamle kammerat blev dræbt. Jeg har haft lyst til give op og bare komme ind i spjældet og passe på min lillebror. Men jeg er så glad for, at jeg ikke gjorde det, siger Youssef.

Undervejs blev Youssef også far, og det har også forandret ham.

Nu skal jeg bare hjem efter arbejde, gøre rent og se tv. Jeg har ikke behov for at komme i bazaren og se de gamle venner. Livet går videre. I firmaet kan jeg bare arbejde og glemme alle mine bekymringer.

Hans udvikling har inspireret andre, fortæller han. Flere unge i Gellerup ser op til mig. De siger, Youssef var en kæmpe ballademager, og se ham nu. Flere af dem er startet i håndværkerbranchen, blandt andet i MT Højgaard og i et lokalt Gellerup-firma.

Ved svendeprøven dukkede nærpolitiet op og lykønskede Youssef med uddannelsen. Han har netop fået arbejde i et andet firma, Lund Tømrer- og Bygningssnedkeri.