Er din husleje steget kraftigt, eller har du modtaget et varsel om det, så har Lejernes Landsorganisation (LLO) et råd: Klag til huslejenævnet.

Hvis huslejen i en bolig i forvejen er for høj i forhold til lovgivningen, og der så nu kommer store stigninger, så bliver det helt urimeligt, påpeger Chefjurist i LLO, Anders Svendsen. Men så er der mulighed for at klage til huslejenævnet, eventuelt med hjælp fra Lejernes Landsorganisation.

Huslejenævnet kan pålægge udlejeren at nedsætte lejen.

Der findes huslejenævn i alle kommuner, og det koster 319 kroner at indsende en klage.

Til lejerne i boliger opført fra 1992 og senere har Anders Svendsen en nedslående besked: Der kan huslejen som regel ikke forlanges sat ned. Men 80 procent af lejeboligerne er opført før 1992, og her kan der være muligheder ved at klage.

Nettoprisindekset er steget 10,1 procent det sidste år. Det betyder, at huslejen i teorien kunne stige tilsvarende. Men i efteråret vedtog den tidligere regering et huslejeloft, der betyder, at huslejen ikke må stige mere en fire procent i 2022 og 2023.

Men selvom din leje måske kun stiger fire procent, fremhæver Anders Svendsen, at det stadig kan give mening at klage til huslejenævnet.

Markedslejen på privatejede boliger er i forvejen steget meget før de kommende voldsomme stigninger. Stigningen er langt højere, end hvad priser og lønninger er gået op med.

- Der er en del, der i forvejen betaler for meget i leje, siger Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation.

Nogle lejere har måske allerede fået sat deres leje op med mere end fire procent i løbet af 2022 på grund af nettoprisindekset, men disse stigninger skal som udgangspunkt sættes ned igen pr. 1. januar 2023.

De stigninger, man har betalt inden 1. januar 2023, får lejeren ikke igen. Hvis depositum og forudbetalt leje også blev reguleret til mere end fire procent, skal det også sættes ned igen, og lejeren skal dermed have penge tilbage. Gør udlejer ikke det af sig selv, så kontakt LLO eller tjek deres guide til huslejeloftet.