Har du haft en god ferie?
Det er et enkelt men vigtigt spørgsmål. Sådan lyder det fra to erhvervspsykologer.
For mange kan overgangen fra ferie til hverdag nemlig være hård. Men hvis man snakker med sine kolleger om både det og sin ferie, gør man det nemmere for både sig selv og sine kolleger.
Ifølge Bjarne Toftegård, der er erhvervspsykolog ved Forebyg Stress, så er vores kolleger noget af det, der betyder allermest for vores arbejdsliv.
- Det er forfærdeligt vigtigt at vedligeholde relationerne på arbejdspladsen. Og det gør man kun ved at snakke med sine kolleger, siger han.
Det er erhvervspsykolog ved fra rådgivningsvirksomheden AS3 Sarah Beg enig i:
- Arbejdsfællesskabet betyder meget for vores trivsel. Vi motiveres af følelsen af at høre til og være en del af noget større. Som mennesker, er vi er sociale væsner - vi tiltrækkes i høj grad af det sociale og relationelle, siger hun.
Derfor er rådet fra erhvervspsykologerne at man giver hinanden tid til at lande igen efter ferien, og sætter hinanden ind i, hvad er der sket, mens personen var væk. Det hjælper en ind i opgaverne.
Og Bjarne Toftegård har en nem huskeregel, når du skal spørge ind til dine kollegers ferie:
- Vi har to ører og en mund. Det betyder, vi skal lytte dobbelt så meget som vi taler. Så er man en god kollega.
For der er en betydelig chance for, at dine kolleger også synes, at opstarten er hård. Og det er helt normalt, hvilket ifølge erhvervspsykologen Sarah Beg er vigtigt at understrege.
- Det er vigtigt at normalisere det. Du kan ikke forvente samme effektivitet af din ’feriehjerne’ det første stykke tid. Start op blødt og ræk ud efter støtte, kolleger og andre ressourcer, hvis du har brug for hjælp, siger hun.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.