Nyheder
3F Silkeborg er stolt af lokal stor-entreprenør

I sidste uge kom det frem, at entreprenørvirksomheden Kingo har indgået kædeansvar. Det gør 3F Silkeborg glad og stolt, for virksomheden har jo hovedkontor her



Det var med stor glæde, at formand for 3F Silkeborg modtog nyheden om, at entreprenørvirksomheden Kingo Karlsen har indgået en aftale om kædeansvar med 3F.

”Vi hører altid fra de arbejdsgiverorganisationer, vi forhandler med, at det ikke kan lade sig gøre med kædeansvar. At det både er urealistisk og utopist. Men nu viser et seriøst firma som Kingo vejen,” siger formand for 3F Silkeborg, Jens Svenningsen.

Aftalen er blevet forhandlet på plads mellem Kingo Karlsen og Forbundet 3F, for entreprenøren fra Silkeborg er blevet et landsdækkende firma.

”Vi er rigtigt glade og stolte over, at det er et firma herfra, der har indgået den historiske aftale. Vi håber, at det kan være med til at bane vejen for andre firmaer, så de også vil tage et ansvar for, at deres underleverandører overholder reglerne i de danske overenskomster om ordentlig løn og arbejdsvilkår,” fastslår formanden.

Kontakt