Nyheder
Sampension: Slutspurt sikrede pæne afkast i 2020
<p>Kunderne i Sampension har trods sundhedskrise og rutsjeture på aktiemarkederne opnået op til 7,7 pct. i afkast i 2020. </p>

I marts var afkastet for nogle kunder helt nede på minus 17,2 pct., men aktiemarkederne rettede sig, og især sidst på året var resultaterne meget bedre. For hele året fik kunderne et afkast fra 1,9 pct. op til 7,7 pct. afhængig af alder og risiko.

”Det er tilfredsstillende, at vi trods markedsuroen lykkedes med at levere ganske pæne afkast på året. Alle kunder op til og med 50 år fik således 6,6 pct. i afkast med moderat risiko og 7,7 med høj risiko,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension. 

Han tilføjer, at det i perioder med lave investeringsafkast er vigtigt at have øje på den langsigtede udvikling. Set over 10 år har Sampensions kunder fået gode afkast, der typisk har været over markedets gennemsnit.

”I Sampension arbejder vi på at levere høje, langsigtede risikojusterede afkast over flere år. Derfor har vi en lidt forsigtig og struktureret investeringsstrategi. Den kurs har vi fastholdt i 2020, og vi forventer, at den vil være en fordel i 2021,” siger Hasse Jørgensen.

Læs hele nyheden på sampension.dk

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt