Nyheder
Anton Hansen-udstilling på Arbejdermuseet

Oplev en af mellemkrigstidens betydeligste danske tegnere, Anton Hansen på Arbejdermuseet frem til 3. januar 2021.



Anton Hansen udviklede sig i årene efter den 1. Verdenskrig til en skarp samfundssatiriker med tegninger vendt mod militarisme, kapitalisme og spekulation. I 1930erne rettede han satiren mod den hjemlige arbejdsløshed og den fremvoksende nazisme og fascisme i Europa.

I 15 år tegnede Anton Hansen for Social-Demokraten, men dagen efter besættelsen den 9. april 1940 blev han fyret. Censur og forbud mod anti-tysk propaganda kostede ikke bare Anton Hansen, men også en række andre bladtegnere på landets aviser deres arbejde.

Fra 1943 genoptog han satiretegningen i forskellige illegale blade. Og efter augustoprøret i 1943 følte han sig i fare for at blive taget af tyskerne, og fra da af levede han under jorden, sov med et øre åbent og et ben ud af sengen, og vovede sig sjældent ud.

OBS! Som medlem af 3F er der gratis adgang til museet.

Læs John Poulsens anmeldelse af udstillingen (har været bragt i Fagligt fokus nr. 5 2020)

Kontakt