Nyheder
Rumænsk BJMF taler rumænsk BJMF åbner hjemmeside for arbejdere, der taler rumænsk!

Håndværkerne på danske byggepladser taler ikke længere kun dansk. Overalt i landet knokler mange titusinder af migrant bygningsarbejdere.

Forholdet mellem migrantarbejderne og de danske fagforeninger, har ind imellem været lidt anspændt. Migrantarbejderne bliver ofte underbetalt af deres arbejdsgivere, og fagforeningerne har haft svært ved at overbevise migrantarbejderne om at de skal organiserer sig i fagforeninger, og kræve en højere løn.

Men vi må også erkende at de danske fagforeninger har ikke altid været dygtige nok til at henvende sig til migrantarbejderne på et sprog de kan forstå. Stort set alle fagforeningernes pjecer, hjemmesider, medlemsblade, kurser og facebooksider er på dansk, og derfor uforståelige for migrantarbejderne. Når fagforeningerne ikke kan tale samme sprog som migrantarbejderne, er det forståeligt at de ikke melder sig ind. Derfor bliver de danske fagforeninger nødt til at invitere migrantarbejderne med i fællesskabet, på et sprog de forstår.

BJMF går forrest i kampen mod social dumping
BJMF kommunikerer på flere sprog end dansk, og vi er stolte af at BJMF er den danske fagforening der gør mest for at uddanne og informere immigrant kollegaerne på et sprog de forstår.

  • BJMF har sprog-kyndige medarbejdere, der taler bl.a. polsk, litauisk, rumænsk, russisk og portugisisk.
  • BJMF har en Facebook side og flere sproggrupper, der henvender sig til migrantarbejderne.
  • BJMF udgiver en lang række pjecer på forskellige sprog.
  • BJMF har hjemmesider på engelsk, polsk, litauisk, italiensk, spansk, russisk og nu også rumænsk.

Formålet med alt dette er at få migrantarbejderne til at deltage i kampen for deres egne løn og arbejdsforhold, for uden migranternes aktive deltagelse er det næsten umuligt at afsløre snyd og svindel. Heldigvis ser det ud til at BJMF strategi virker, og BJMF organisere i dag nogle hundrede migrantarbejdere. Flere af dem er oven i købet blevet aktive, og deltager i blokader og demonstrationer.

Bliv aktiv i kampen mod social dumping
Det er ikke billigt at kommunikere på så mange sprog, og BJMF har derfor været afhængig af hjælp fra ulønnede aktivister, der har villet hjælpe deres landsmænd med at kende deres rettigheder i Danmark. Alle hjemmesiderne er blevet oversat af ulønnede aktiviteter, og der skal lyde et stort tak til de aktivister der har muliggjort den Rumænske hjemmeside.

Også blandt de danske bygningsarbejdere er der i dag mange der hjælper med den enorme opgave det er, at bekæmpe social dumping på de københavnske byggepladser.

BJMForganizers samler danske og udenlandske bygningsarbejdere til lørdags pladsbesøg, hvor aktivisterne besøger migrantarbejdere ude på byggepladserne, og fortælle om deres rettigheder og om fagforeningen. Du kan læse mere om BJMForganizers

Du kan også hjælpe til, ved at dele BJMF´s forskellige sprog-hjemmesider med dine migrant kollegaer ude på byggepladsen.

Du kan finde sprogsiderne ved at gå ind på: BJMFimmigrant vælg Language øverst i højre hjørne.

En nem måde at dele hjemmesiden på, er at sende linket til dem på en sms.

Det kan være svært at kommunikere med de udenlandske kollegaer, når de hverken taler dansk eller engelsk, men du kan vise dem hjemmesiden på din telefon, og så signalere dem at du vil sende linket til dem, hvis de giver dig deres telefonnummer. Det plejer at virke.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt