Nyheder
Ledig lærlingebolig Er du lærling og mangler et sted at bo under din læretid? Hustømrerforeningen udbyder lejemål i Faksegade 8 på Østerbro

Er du lærling og mangler et sted at bo under din læretid? Hustømrerforeningen udbyder nu et lejemål i vores ejendom i Faksegade 8 på Østerbro

Lejligheden er på samlet set 35 m2 inklusiv fælles gang og toilet med 2-3 andre. Der er et lille tekøkken med vask, så der er mulighed for at søge boligsikring.

Huslejen er 3.138,92 kr./md samt 300 kr./md i á conto varme. Ved indflytning betales der 3 mdr. forudbetalt husleje og depositum på 3 mdr. husleje, i alt 6 mdr. husleje.

Lejligheden er en ungdomsbolig og Hustømrerforeningen kan kræve at man fraflytter et år efter man har fået sit svendebrev, så der kan blive plads til en ny lærling.

Lejemålet kan overtages den 1. august eller snarest derefter.

For at komme i betragtning i første omgang, skal man være medlem af Hustømrerforeningen af 1691.

Som medlem af BJMF Ungdom eller 3F Vestegnen er man automatisk medlem. På Hustømrerforeningens hjemmesiden kan du læse mere om foreningen og fagets historie.

Tildeling af ledige lejemål sker efter først til mølle-princippet ved henvendelse via hjemmesiden - se under fanen “Lærlingeboliger”. Her kan du også se billeder af lejlighederne.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt