Nyheder
Byggeplads: Sammenhold mod støv Fagligt møde fik sat gang i rengøringen på en Hoffmann-byggeplads i indre by.

Omkring 80 svende stoppede onsdag over middag arbejdet for at holde fagligt møde om de store mængder støv, der længe har genereret dem.

På Hoffmann-pladsen ved Rundetårn er Københavns Universitets gamle bygninger ved at blive omdannet til hotel.

- Her er meget støvet. Det er et gammelt hus og det støver i sig selv. Derudover ligger der puds overalt, som bliver trådt i stykker og støver. Og malerne går sliber af, det støver også, siger tømrer Christopher Reinseth.

Det har været et problem længe, og onsdag ville de ikke arbejder under de forhold længere. Alle faggrupperne, tømrere, murere, elektrikere, smede og malere, mødtes over middag og meddelte at nu var det nok. Ledelsen lovede efter det faglige møde at gøre noget ved problemet hurtigst muligt. Og i følge folkene er der kommet gang i sagerne.

- Der kom omkring ti folk efter fyraften i går og begyndte at støvsuge, så der er ved at blive gjort rent. Vi har desuden aftalt, at hver håndværkergruppe selv skal støvsuge efter sig. Næste øvelse bliver er at få skaffet støvsugere til os, siger Christopher Reinseth.

Briller og veste ikke nok i denne sag
Hoffmann er kendt for at have en meget striks politik angående bl.a. personlige værnemidler, såsom sikkerhedsbriller og veste. I følge firmaet selv er arbejdsmiljøpolitikken "at medarbejdernes sikkerhed og trivsel går forud for alt. Det gælder i alle byggefaser. Intet er vigtigere end at alle, der arbejder i og for Hoffmann, kommer hjem i god behold hver dag".

Men i denne sag har entreprenøren tilsyneladende, indtil 80 mand gik til fagligt møde, set stort på de arbejdsmiljøgener, som kræver mere og andet end briller og vest.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt