Nyheder
Drømme og støv

Ny bog af betonarbejder, forfatter og medlem af BJMF, Jakob Mathiassen



Første maj udkom den seneste af betonarbejder og forfatter Jakob Mathiassen bøger, Drømme og støv.

I denne bog tager Jakob Mathiassen fat på, hvad globaliseringen gør ved arbejdere over hele verden, og hvad vi kan stille op overfor den benhårde konkurrence om arbejde og løn, som vokser arbejderne imellem. 

"Denne bog er forfatterens bidrag til arbejderbevægelsens kamp for at finde løsninger på de problemer, som globaliseringen har skabt - ikke bare på de københavnske byggepladser, men over hele planeten. Bogen udpensler alle de næsten uoverstigelige udfordringer, som vi står over for, men den er også spækket med praktiske eksempler, der vil kunne rejse mange gode diskussioner i lokale fagforeninger, partiforeninger og skurvogne over det ganske land", hedder det i bogens forord.

Jakob Mathiassen har tidligere udgivet to bøger:
Beton – historier fra skurvognen
Kamppladser

Bogen er udgivet på Solidaritet og koster 100 kr.
Bogen købes i fagforeningen - henvendelse til Lotte.

Læs anmeldelse af bogen i næste nummer af Fagligt Fokus

Kontakt