Nyheder
Endnu en kæmpebod til udenlandsk isoleringsfirma

Mange sager om underbetaling på Amager Bakke


Affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke er indviet. Endnu mangler de spektakulære rekreative elementer som en skibakke og en klatrevæg, men stort set alle håndværkergrupper har forladt byggepladsen.

Nogle stak simpelthen af fra regningen så at sige. Det gælder det litauiske isoleringsfirma UAB Satias, der beskæftigede op til 33 litauere på pladsen i perioden februar til juni 2017. 

BJMF indledte fagretlig behandling af sagen med DI. Virksomheden udeblev fra både organisationsmøde og fællesmøde og gjorde så i øvrigt arbejdet på byggepladsen færdig og forlod Danmark.

Boden ikke betalt
Nu, mere end et år efter virksomheden blev konfronteret med fagforeningens påstande, er sagen afsluttet med en dom i Arbejdsretten. Det litauiske firma blev dømt til at betale 3F en bod på 700.000 kroner.

Fristen for betaling af boden er forlængst overskredet, men fagforeningen har ikke set en krone, og udsigten til at få dem er dårlige.

Tillidsmand hos Persolit Ole Carlsen er ikke overrasket over, at sagerne har stået i kø mod de udenlandske isoleringsvirksomheder.

- De spekulerer i at være billigere, og måske spekulerer de endda i ikke at ville overholde overenskomsten. Der er tale om løndumping, siger Ole Carlsen.

Læs hele historien i brancheindstikket i Fagligt Fokus nr. 6. 2018

Kontakt