Nyheder
Solidaritet: Indsamling til fyrede kolleger fra Storstrømsbroen To fyrede betonarbejdere blev udsat for organisationsforfølgelse og hjemsendt. Du kan støtte kollegerne: mobilepay 231113 eller netbank reg.nr. 5301 kontonr. 0000267183

I december blev to betonarbejdere fyret fra byggeriet på Storstrømsbroen, da de stillede op som tillidsrepræsentanter. I marts slog Arbejdsretten fast, at fyringen var en organisationsfjendtlig handling, og firmaet New Building Services blev idømt at betale en bod på til 3F. På trods af dommen fik de to betonarbejdere Jorge Ca og Domingos Netos ikke deres arbejde igen, og de fik ikke tilkendt nogen form for erstatning.

Nu samler fagligt aktive penge ind til de to kolleger. Der er allerede stor opbakning fra faglige klubber, 3F-afdelinger og andre fagforeninger.

Jorge Ca og Domingos Netos er fra Portugal. De blev smidt ud af deres lejemål i forbindelse med at de blev fyret, og de er fortsat arbejdsløse. De er nu hjemme i Portugal, hvor de har familier, der skal forsørges.

Brian Rünitz, der har været med til at tage initiativ til indsamlingen, udtaler:

”Vi samler ind, for at støtte de to modige kolleger, der er blevet uretmæssigt fyret. Vi kommer aldrig til at acceptere, at vores udenlandske kolleger trues til ikke at være medlem af en fagforening eller ligefrem fyres, fordi de organiserer sig eller lader sig vælge som tillidsfolk. I fagbevægelsen står vi bag de kolleger, der tager en kamp for os alle. Og det gjorde Jorge og Domingos. Derfor skal de nu mærke hvad fællesskabet kan”.

Der har i lang tid været store problemer med arbejdsmiljøet og sikkerheden på byggeriet af den nye Storstrømsbro. Arbejdstilsynet har givet mere end 140 påbud. Nu har Arbejdsretten også dømt at der foregår organisationsforfølgelse.

"Ingen i Danmark skal frygte at organisere sig i en fagforening eller stille op som tillidsrepræsentant", udtaler Brian Rünitz, der er tømrer og selv er valgt som tillidsrepræsentant. ”Det at organisere sig og kunne vælge tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er en vigtig kerne i den danske model. Det er en grundlæggende rettighed. Forfølgelse af fagligt aktive må simpelthen ikke foregå i Danmark”

"Vores kolleger skal aldrig stå alene, når de vælger at træde frem og gå forrest i arbejdet for fair løn og arbejdsvilkår. Jorge og Domingos må ikke blive taberne i denne sag. Derfor må vi i fællesskab give vores to modige kolleger en hånd"

Du kan give dit bidrag til indsamlingen: Reg.nr. 5301 kontonr. 0000267183


For yderligere information, kontakt:
Brian Rünitz tlf. 40 76 10 11
Helga Mathiassen tlf. 51 34 30 75


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt