Nyheder
Italienske murere på metroen fyret i akkord Forsøgsaftale om vilkår for murerarbejde på metroen virker, viser en sag om fyring i akkord.

I midten af september valgte en italiensk entreprenør, som udfører det vandrette granitarbejde på metroen, at afskedige fire italienske medarbejde, før de havde fuldført deres murerakkord. Det førte til en faglig sag.

Længe før murerarbejdet på metroen gik i gang stillede fagforeningen spørgsmålet: Hvem skal lave murerarbejdet på Metroen og på hvilke vilkår? Det blev starten på en række forhandlinger med CMT om en forsøgsordning, der ligger tæt på murernes overenskomst.

Forsøgsordningen er siden blev godkendt af alle parter, som et overskueligt regelsæt for udførelse af murer- og murerarbejdsmandsarbejde på metrostationerne i København og på Frederiksberg.

Fyret i akkord – sagen forligt
Om ansættelse og fyringsvilkår slår forsøgsordningen bl.a. fast at ”at en medarbejder altid skal fuldføre sit tildelte omfang før underentreprenøren har ret til at opsige medarbejderen. 

Det var derfor brud på aftalen, da den italienske virksomhed fyrede fire italienske murere, før deres tildelte arbejde var færdigt. BJMF rejste sagen og kort tid efter valgte entreprenøren at betale 145.000 kr. i et forlig for at lukke sagen.

- Vores forsøgsordningen fungerer og skal håndhæves, siger formand for Murersvendenes Brancheklub og faglig sekretær, Jonas Andersen om sagen. 

Kontakt