Nyheder
Kaotiske weekendvagter i Byens Drift Planen for hvem der skal på weekendarbejde sejler for de omkring 120, der er ansat i Byens Drift Nord Københavns Kommune.

Der skulle egentlig have været en klar plan gældende for et år om, hvem der skal på weekendarbejde hvornår og hvor. Men det har knebet gevaldigt i Byens Drift Nord, hvor de ansatte ikke ved, hvornår de skal på arbejde lørdag og søndag eller hvilket arbejde de skal lave.

En af dem Kenneth Andersen. Onsdag før hans seneste weekendvagt får pludselig besked om at han ikke skal køre med sin fejemaskine, som han plejer, men tage et helt andet område i byen manuelt.

Frustration over hvor lidt kendskab ledelsen har
Mens han prøver at sætte sig ind i den fotokopi af et kort, der med farvestrålende tusch markerer ruter, stationer og toiletter, bliver en hans kolleger bedt om at tage tjansen med fejemaskinen.

Kollegaen vil ikke køre med fejemaskinen. Det bryder han sig ikke om, da han plejer at tage netop den manuelle rute, som Kenneth prøver at sætte sig ind i. Nu beder ledelsen om et møde med de to meget lidt begejstrede ansatte.

Ifølge Kenneth siger ledelsen: ”Det her må vi have løst”. Kenneth og hans kolleger kikker lidt måbende hinanden og bytter rute uden videre ballade og alt er som det plejer. 

Men tilbage er en følelse af frustration over, hvor lidt styr ledelsen har på, hvad de egentlig laver og hvad de er gode til. Og hvorfor ledelsen ikke selv fandt denne løsning…

Hvornår er næste weekendvagt?
I 2017 indgik kommunen og BJMF en rammeaftale om arbejdstider for specialarbejderne og gartnerne. Formålet med aftalen er at tilpasse arbejdstiden til byens behov og ”…at medarbejderne oplever en større fleksibilitet og medindflydelse på arbejdssituationen i forhold til medarbejdernes privatliv.”

Sidste år blev planlægningen i Drift Nord lavet i samarbejde repræsentanter ansatte med kendskab til de forskellige arbejdsopgaver og ifølge tillidsmandssuppleant Mogens Høgsdorf fungerede det stort set.

- Men i år er der blevet nedsat en gruppe kun bestående af ledelse uden at de ansatte er blevet inddraget. Og den plan, der er lavet, bliver med kort varsel lavet om. Jeg ved f.eks. ikke, hvornår jeg skal på weekendarbejde igen, siger han.

Uduelig ledelse
Københavns Kommune har valgt at fjerne organisering af arbejdet efter fagligheder og blande det hele sammen. Dvs. gartnere, grønne specialarbejdere og grå specialarbejdere er alle blevet til driftsmedarbejdere og kan dermed sendes ud på alle typer opgaver i Byens Drift.

- Der er en uduelig ledelse der ikke kan lægge en plan for, hvornår folkene skal på weekendarbejde et år frem i tiden, siger Lars Pless, formand for Servicegruppen i BJMF og dermed også for folkene i Byens Drift. 

Løsningen er efter hans mening at bede folkene selv lægge planen, som de faktisk gjorde tidligere. Derudover vil en opdeling af folkene i Byens Drift i fagenheder gøre det mere overskueligt for alle. Desuden mener han at gartnerne skal pilles helt ud af weekendplanen.

- Der er brug for at få gaderne fejet og renholdt i weekenderne, mens gartnernes arbejde kan udføres alle de andre dage og behøver ikke foregå i weekenderne, siger han.

Mogens Høgsdorf har i flere mails til ledelsen påpeget at der hersker kaotiske tilstande vedrørende weekendvagterne. Onsdag formiddag tog repræsentanter for de ansatte i Drift Nord til Islands Brygge, hvor ledelse har til huse, for at prøve at få dem i tale. 

Kontakt