Nyheder
Murerlærlinge i historisk høj kurs Lige før sommerferien blev der indgået en trepartsaftale, der gør det historisk attraktivt for virksomheder at tage nye lærlinge og have lærlinge. Derfor: Gå i lære nu! Det er ikke kun murerlærlinge, der er i høj kurs. Alle erhvervsuddannelser med lærlinge er omfattet af trepartsaftalen, siger Jens Kirkegaard, 3F.

Formålet med trepartsaftalen var at spænde et sikkerhedsnet ud under lærlingene under Corona-krisen.

For resten af 2020 gælder derfor følgende for virksomhederne:
• Lærekontrakter der er indgået før 1. maj 2020, får virksomheden dækket 75% af lønnen resten af året.
• Hele lærekontrakter der er indgået efter 1. maj 2020, får virksomheden dækket 90 % af lønnen resten af året.
• Korte lærekontrakter der er indgået efter 1. maj 2020, får virksomheden dækket 45 % af lønnen resten af året.
• Under skoleophold øges refusionen til virksomheden med 20 %. Det betyder mere eller mindre at virksomheden får dækket den fulde læn under skoleophold.
• De øvrige støtteordninger til voksenlærlinge bibeholdes og modregnes ikke.

Det er så gunstigt, at en voksenlærling groft sagt kan lægge sig på sofaen resten af året og mester tjener stadig penge.

Akkordsjakkene indenfor murer- og tømrerområdet skal være opmærksomme på at mester kan få i pose og sæk, når lærlinge aflønnes i akkorden. Her er det svendenes akkord, der betaler lønnen, samtidigt med at virksomheden kan få refusion for lønnen.

Slå til nu!
Derfor giver det mening, at mester tager en lærling eller en ekstra lærling, også selv om lærlingen er på grundforløbet. Det giver også mening for den murerarbejdsmand, der overvejer at gå lære at slå til nu.

I øvrigt er der intet loft på refusionen. I praksis kan en lærling få kr. 300 i timen resten af året firmaet får stadig dækket 90%.

Det er ikke før set og vi kommer nok ikke til at se så lukrative støtteordninger for at have lærlinge. Derfor giver det mening, at vi får et ordentlig skudefuld murerlærlinge i gang, så vi styrker den næste generation af murersvende.

Artiklen har været bragt i Fagligt Fokus nr. 4 2020 - branchesiderne for murersvende

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt