Så blev der landet et forlig på byggeområdet og det blev slet ikke med de resultater Claus Westergreen, formand for BJMF, havde håbet at se.

- Vores bagland har i den grad gjort deres, vores forhandlingsudvalg har gjort deres og vores topforhandlere har også kæmpet en brav kamp, siger han bl.a. i et facebookopslag.

Byggepladsernes krav til overenskomstforhandlingerne adskilte sig fra industriens forlig – først og fremmest på kravet om at opnå et værn mod social dumping i form at et løft af de laveste lønninger.

- Ikke et ublu krav vil jeg mene, og som stort set ville være gratis for de reelle arbejdsgivere. At Dansk Byggeri i dén grad kæmper imod, viser med al ønskelig tydelighed, hvilke uhyre summer der tjenes på en sådan arbejdskraft som vores udenlandske kolleger udgør, når de ikke som et minimum er beskyttet af en nogenlunde anstændig løn.

- Arbejdsgiverne har fra start kæmpet imod og det er min opfattelse at uanset corona eller ej, så var der ikke på nogen måde åbnet op for reel forhandling på området. Med corona fik de blot et argument i hånden, der ville få vores side til at virke uansvarlig og unødigt krævende.

Det er så uendeligt trist!

- Vi havde et krav om ikke ”bare” at få Industriforliget trukket ned over os. Vi ville forhandle de krav som var kommet ude fra byggepladserne. Dette er stort set ikke sket.

- Det er også min opfattelse at den økonomiske ramme var for lille, især når man ved, hvor store økonomiske fortjenester virksomhederne har haft de seneste år. Jeg tror desværre ikke på, at forhandlingerne kunne have båret mere frugt.

-Arbejdsgiverne står stejlt og bliver hjulpet godt på vej af en national frygt for tab af arbejdspladser i en krisesituation. Og frygten er reel nok. Og derfor vil mange formentlig stemme ja til det indgåede forlig.

Jeg repræsenterer bare også alle vores udenlandske kolleger. Og jeg repræsenterer også alle de kolleger, hvis arbejdsliv bliver truet af en underbetalt arbejdsstyrke, der kan udnyttes og nøjes med smuler og kummerlige forhold.

- Jeg ved at det burde være bedre, så jeg vil stemme nej til forliget. Ikke som opposition til os selv og vores gode forhandlere, men som et signal til Dansk Byggeri om at vores kamp mod social dumping ikke er slut. Vores afsky for deres kynisme er intakt og vi vil blive ved med at kæmpe for anstændige løn- og arbejdsforhold!

- Og hvor ville det være smukt, hvis også vores kolleger i industrien og andre brancher, hvor man ikke er lige så udsat for social dumping, engang vil stille sig solidariske og lade sammenkædningsreglerne blive brugt til, at vi sammen kan hæve løn og arbejdsforhold for dem, der har behov derfor, uagtet fagområde.

Indtil da, vil jeg opfordre alle til at stemme med fornuften, men også at huske at have hjertet med! Vi skal respektere hinanden i vores holdninger uanset om man stemmer nej, ja eller tja…

Vi skal nu have et samlet 3F til at sætte alle kræfter ind på at bekæmpe social dumping!

Jeg anbefaler et nej til trods for at vi lever i en coronatid som ingen ved, hvad ender med, så: ”Corona eller ej – jeg stemmer nej!”