Turen begyndte med en guidet rundvisning om de fem vikingeskibe i den store hal.
Det var interessant at høre om vikingerne og at de bevidst havde sænket skibene i Roskilde Fjord for at kunne kontrollere hvem der sejlede ind til Roskilde – meen det var nu fedest at komme ud og snakke med bådbyggeren, der kunne vise hvordan han hugger planker ud til skibene med økse. De bruger frisk træ til byggeriet, fordi det er nemmere at arbejde i. Hvis blot man følger fiberforløbet i træet, kan man undgå de værste spændinger og få en rigtig lækker og stærk planke.
Bådbyggeriet foregår på autentisk vis med håndværktøj – mest økser. Selvom mange arbejdsgange er effektiviseret siden vikingetiden, er det vigtigt for museet at holde fast i samme teknikker, ”hvis det var godt nok til vikingerne – så er det også godt nok til os” lød det fra bådbyggeren.
Vi sluttede turen af med en kop kaffe og en snak om hvad brancheklubben skal være for en størrelse. Møbelsnedkeren Laura var ikke i tvivl, ”jeg synes det er fedt, at fagforeningen også er et sted, hvor man fagligt kan dygtiggøre sig eller tage på hyggelige ture og nørde lidt”.
Vil du også være med i Snedker- og Nichefagenes Brancheklub? Så duk og til et møde eller find os på: facebook.com/snedkerbrancheklub
Kommende møder:
Mandag den 9. oktober, kl. 17.00
Tirsdag den 26. november kl. 17.00
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.