Nyheder
OK23: Snedker- og Nichefagene anbefaler et NEJ Der er flere fine takter i forligene, men det er simpelthen ikke nok, siger Snedker- og Nichefagenes Brancheklub i en udtalelse fra bestyrelsen

I Snedker- og Nichefagenes Brancheklub er vi ikke i tvivl:

Vi anbefaler et NEJ til overenskomstresultatet 2023

Der er flere fine takter i forligene, men det er simpelthen ikke nok. vi har historisk høj inflation og det skal der kompenseres for.

I vores fag ligger vi ikke særligt højt lønmæssigt. Vi oplever gang på gang at få et nej ved lokale lønforhandlinger og havde sat vores lid til at forhandlerne ville imødekomme den udfordring – ved at bevare reallønnen markant. Derfor var også glade for at se Industriens hovedforhandlerne var ud og sige i medierne, at de ville hive markant lønløft hjem centralt.

Det er ikke sket og vi er mildest talt skuffede.

Derfor kan vi ikke se os selv i OK23.

Vi have et krav om fuld løn under sygdom og barsel, som heller ikke er blevet indfriet.

Vi skal stadig spises af med maks-sats, som ligger væsentligt under løngennemsnittet.

Til gengæld er vi glade for at se, at et af punkterne i vores ønskeliste – nemlig fuldt arbejdsgiverbetalt værktøjspakke til lærlinge er taget med.

Det er også positivt, at en større del af pensionsbidraget overgår til mester og at vi får styrket tillidsrepræsentanternes rolle.

En af de helt afgørende årsager til at vi anbefaler et ”nej” til overenskomstresultatet er risikoen for at skulle arbejde 4-dages uge. Vi havde et krav om nedsat arbejdstid – ikke 37 timer fordelt på 4 dage. Vi frygter at en 10-timers arbejdsdag vil føre til øget nedslidning og flere arbejdsskader.

Nu hvor regeringen har fjernet Store Bededag, burde man have forhandlet mere fritid ind i overenskomsten.

Vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde mindre, så der er plads til fritid og familieliv.

Husk at bruge din stemme, når afstemningen bliver sendt ud til medlemmerne. Det her forlig er en ommer og forhandlerne må tilbage i forhandlingslokalet og komme ud med et reelt lønløft.

Derfor lyder der et ”nej tak” til OK23 fra Snedker- og Nichefagenes Brancheklub.

Læs også anbefalingerne fra:

Filer Snedker- og Nichefagenes Brancheklub anbefaler et NEJ til OK23 77,3 KB PDF Hent dokument Byggeriets overenskomster protokollater 2023 1,61 MB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt