Nyheder
OK23 Byggeri: Stor opbakning til forhandlerne Trods silende regn mødte flere tusinde fra hele landet op

Der blev ved med at komme flere og flere mennesker ind på Rådhuspladsen den 12. januar, da overenskomstforhandlingerne 2023 på byggeområdet blev skudt i gang.

De mange mennesker trodsede den silende regn og var mødt frem for at bakke op bag 3Fs forhandlere, Claus von Elling og Palle Bisgaard, der skaffe bygningsarbejderne en ordentlig overenskomst.

Faner og folk kom i busser fra Aalborg, Aarhus, Kolding, Esbjerg, Odense og andre steder fra.

Der kom offentligt ansatte med stort banner for at vise deres solidaritet med de privates overenskomstforhandlinger.

Til sidst var der flere tusinde på pladsen.

Alle var enige om, at det denne gang ikke alene er mindstelønnen, der skal løftes. Der skal også penge på bordet for at neutralisere inflationen.
Og så skal der kædeansvar ind i overenskomsterne denne gang!
Ligeledes må lærlinge ikke glemmes – de har en hård tid.

Selvom regnen styrtede ned, blev Claus og Palle klappet helt ind i Dansk Industris bygning på rød løber med en fantastisk faneborg.

Mens der var pressemøde i DI fortsatte mødet på Rådhuspladsen med taler, sang og musik, masser pølser og ikke mindst en livlig debat på tværs af landet.

Kl. 13.00 drog faneborgen igen hen til DI’s hoveddør for at hente forhandlerne tilbage til pladsen.

Her forklarede Claus von Elling, hvordan situationen ser ud. Ud over de krav, der allerede er nævnt, lagde Claus meget vægt på arbejdssikkerheden på byggepladserne, som har været faldende igennem et stykke, hvilket har resulteret i usædvanlig mange ulykker på byggepladserne – mange med dødelig udgang.

Han nævnte også politikernes bebudede afskaffelsen af en fridag. Hold snitterne væk, var den klare besked til politikerne. Men han nævnte også at det er vigtigt at dette ikke kommer til at sløre de øvrige OK-krav.

Se flere foto på BJMFs facebookside


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt