Nyheder
Afdelingen genåbnet for medlemmer

 


3F Bornholm igen åben for fremmøde.


 

Da vi i afdelingen har fulgt de retningslinjer der har været for offentlige kontorer, har der i en periode været helt lukket for fremmøde i afdelingen. Senere blev der åbnet for fremmøde hvis man havde aftalt tid. 

Fra mandag d. 17. august vil der igen være helt åbent. Men da der kun må være 6 personer i forhallen på én gang, pga. den fortsatte smitterisiko, og af sundhedsmæssige hensyn i henhold til afstandskravet, opfordrer vi fortsat til at aftale tid pr. telefon, for at undgå ventetid. Samtidig opfordres man til, ikke at møde før den aftalte tid, da man ellers risikerer at måtte vente udenfor.

Denne nyhed bliver sendt til alle medlemmer på mail. Desværre får vi mange retur pga. ugyldig email-adresse. Så hvis man ikke har fået denne nyhed på mail, bedes man gå ind på Mit3F og få rettet sin mailadresse. Samtidig opfordres til at man opdaterer sine øvrige oplysninger, fx vedr. arbejdsplads m.v. 

Kontakt