Coronavirus Er din arbejdsgiver gået konkurs? Når den virksomhed, du arbejder ved, går konkurs eller kommer under rekonstruktion, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din lokale 3F fagforening.

Der kan være mange ubekendte, når den virksomhed, du arbejder ved, går konkurs. Ofte går en virksomhed konkurs, fordi der ikke er flere penge i kassen, og virksomheden ikke kan betale regningerne. Når en virksomhed går konkurs, er det altså en permanent lukning.

Hvis din arbejdsgiver går konkurs, er det en god idé at kontakte din lokale 3F fagforening hurtigst muligt.

Er din arbejdsgiver gået konkurs

Mange virksomheder er pressede økonomisk på grund af corona-krisen. Nogle vil ende med at dreje nøglen om permanent – altså gå konkurs – fordi de ikke kan betale deres udgifter eller løn til medarbejderne.

Hvis din arbejdsgiver går konkurs, er det en god idé at kontakte din lokale 3F fagforening hurtigst muligt.

Lønmodtagernes Garantifond kan sikre din løn 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) sikrer din løn, hvis din arbejdsgiver går konkurs eller på anden måde ophører uden at kunne betale dig. Ifølge Borger.dk arbejder LG som normalt på trods af krisen, men der kan dog være længere ventetid.

Sørg for at have styr på papirerne. Husk:

  • Ansættelseskontrakt
  • Lønsedler
  • Pensionsaftale (hvis du har en pensionsordning)
  • Kontoudskrifter (som viser, at din løn ikke er indbetalt)
  • Andre dokumenter, som du mener kan være vigtige.

På Borger.dk kan du læse mere om Lønmodtagernes Garantifond. Men din lokale 3F fagforening vil også kunne hjælpe dig med at anmelde kravet.

Gå til Lønmodtagernes Garantifond
Fakta Rekonstruktion (betalingsstandsning) 

Hvis din arbejdsgiver ikke har penge til at betale din løn eller andre udgifter, kan denne komme under rekonstruktion. Og så skal du hurtigst muligt kontakte din lokale 3F-fagforening, som kan hjælpe dig med at sikre din løn.

Oftest er det mindre dramatisk, når en virksomhed går i betalingsstandsning eller kommer under rekonstruktion. Her er formålet, at virksomheden skal reddes, hvor det ved konkurs er for sent


Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt