Coronavirus
Nu genåbner jobcentre og a-kasser Fra 27. maj er jobcentre og a-kasser åbne igen. Det betyder, at pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet igen gælder, ligesom før krisen. Her er de ting, du skal være opmærksom på nu, hvis du er ledig.

På grund af Corona-krisen blev jobcentrene lukket og beskæftigelsesindsatsen midlertidig sat ud af kraft.

Nu er jobcentrene åbnet igen, og a-kasserne følger trop. I hele landet er det nu muligt at møde frem fysisk igen, men tjek hvad der gælder i din kommune, enten på kommunens hjemmeside eller ved at ringe.

Både a-kasser og jobcentre skal i øvrigt tage hensyn til borgere, som er særligt udsat for smitte, i henhold til myndighedernes anbefalinger.

Hvad gælder nu?

Nu er de midlertidige regler ophævet, og som hovedregel gælder de samme ting, som før krisen. Det betyder blandt andet at:

  • du skal søge job efter aftale med a-kassen, og sige ja til anviste job fra jobcenter og a-kasse
  • du skal deltage i samtaler og aktiviteter, efter aftale med jobcenter og a-kasse. Øst for Storebælt foregår dette kun digitalt eller telefonisk.
  • du skal have et opdateret – eller nyt – CV på jobnet.dk 
  • du skal registrere de job, du søger i jobloggen på Mit3F
  • du risikerer at få en sanktion (fratagelse af dagpenge i kortere eller længere tid), hvis du ikke opfylder kravene.

Indtil videre er der ikke krav om, at du selv booker et møde med a-kassen.

Se a-kassens generelle vejledning om at stå til rådighed og søge arbejde

Kontakt