Coronavirus Særligt for dig der arbejder i det offentlige Her kan du læse om særaftaler for det offentlige.

Offentligt ansatte 3F-medlemmer i kommuner, regioner og stat der ikke udfører kritiske funktioner, er ligesom andre offentligt ansatte sendt hjem med løn.
Første gang skete det fra 13. marts og to uger frem. Siden er perioden blevet forlænget, nu til og med 13. april, altså indtil lige efter Påske. Perioden kan blive forlænget yderligere, hvis krisen kræver det.

Fredag d. 27. marts offentliggjorde regeringen og det offentlige arbejdsmarkeds parter en ny aftale, som betyder, at offentligt ansatte, som er sendt hjem på grund af krisen, nu bliver bedt om at holde op til fem dags afspadsering eller ferie i løbet af de kommende uger. Målet er at undgå en pukkel af ferie, som skal afvikles efter krisen.
Det gælder, hvis man har restferie til gode fra det indeværende ferieår. Har du allerede holdt ferie eller afspadsering, mens du har været hjemsendt på grund af Corona, tæller de dage med i regnskabet.

Har man ingen ferie, afspadsering, omsorgsdage eller andet til gode i indeværende ferieår, skal man ikke bidrage.
Planlægningen er op til de enkelte arbejdspladser.

Er du i tvivl om noget, kan du kontakte din lokale afdeling.



Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt