Efteruddannelse
Kompetenceafklaring Alle dine kompetencer er vigtige - uanset hvor de kommer fra. 3F kan hjælpe dig med at få en kompetenceafklaring, så du får papirer og et godt overblik over alt det, du kan.

Alle har en masse erfaringer med i bagagen. Gennem hele livet samler du erfaringer, som gør, at du kan en masse ting. En kompetenceafklaring hjælper med at finde ud af, hvilke kompetencer du helt præcist har samlet sammen gennem årene.

Du bliver helt sikkert mere opmærksom på, at du kan meget mere, end du måske går og tror. Og det bedste er, at du kan dokumentere alle dine kompetencer over for din nuværende eller en fremtidig arbejdsgiver. Du får også et samlet papir, der giver et overblik over alle de ting, du i virkeligheden kan.
Hvad kommer kompetencer fra? 

En kompetenceafklaring kan give dig et overblik over, hvilke ting du måske mangler, hvis du godt kunne tænke dig at komme til at arbejde med noget andet end det, du gør i dag.

Det kan give kompetencer:

  • Erhvervserfaring 
  • Skole, kurser og oplæring 
  • Fritidsliv og foreningsliv 
  • Højskole, daghøjskole eller aftenskole 
  • Ophold i udlandet
Læs mere på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside
Kompetencefonde - Uddannelse med løn
Bestil en kompetenceafklaring

For at få en kompetenceafklaring, skal du kontakte din nærmeste, relevante erhvervsskole. Din lokale 3F fagforening kan hjælpe dig med at finde og få kontakt til erhvervsskolen.

Du får også en personlig uddannelsesplan, hvor vi klarlægger dine muligheder for efter- og videreuddannelse.

Find den nærmeste erhvervsskole

Kontakt