Ferie
Har du ferie til gode? Den 31. december udløber den nuværende ferieafholdelsesperiode. Bliv klogere på reglerne for udbetaling og overførsel af ferie, hvis du har ferie til gode.

Den nuværende ferieafholdelsesperiode udløber den 31. december 2021. Det betyder, at du inden da skal have afholdt mindst fire af de fem ugers ferie, du har sparet op i perioden den 1. september 2020 – 31. august 2021. Ellers går de feriedage tabt.

Den sidste uge kan du til gengæld få udbetalt eller aftale med din arbejdsgiver, at du overfører til næste år, hvis du ikke kan nå at afholde den.

Hvis du vil have overført feriedagene, skal du aftale det med din arbejdsgiver.
Hvis du vil have feriedagene udbetalt, skal du faktisk ikke gøre noget, hvis du ellers har været ansat på fuld tid hos den samme arbejdsgiver i hele ferieafholdelsesperioden. Pengene bliver automatisk udbetalt til dig senest 31. marts 2022.

Der kan være forskellige forhold, der gør sig gældende regler alt efter, hvornår du er ansat og på hvilken overenskomst.
Tag fat i din tillidsrepræsentant eller din lokale 3F-afdeling, hvis du er i tvivl.
Kontakt din 3F afdeling
Ledig, jobskifte eller nedsat tid Har du ikke været ansat på fuld tid, eller har du været ansat andre steder, skal du selv bede om at få ferien udbetalt på borger.dk. Læs mere under punktet ”Få feriepenge udbetalt” og derefter ”Jeg har ferie ud over 4 uger til gode”.

Har du modtaget offentlige ydelser i ferieåret, skal du være opmærksom på, at det antal dage, du for eksempel har modtaget dagpenge, vil blive trukket fra det antal feriedage, du har til gode. Hvis du har modtaget offentlige ydelser i flere dage, end du har feriedage tilbage, kan du altså ikke få feriedagene udbetalt.
Forhindret i at holde ferie Er du forhindret i at holde ferie i ferieafholdelsesperioden, kan den ferie, som du ikke har mulighed for at holde, blive overført til næste år. Typiske årsager til feriehindring er sygdom eller barselsorlov. Man kan højst få overført fire ugers ferie på grund af feriehindring.

Er du i tvivl om reglerne for overførsel eller udbetaling af ferie, eller om du kan være i en situation, hvor du kan være omfattet af reglerne for feriehindring, så tag en snak med din lokale 3F-afdeling.
Kontakt din 3F afdeling

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt