Lærling og elev
Sådan får du hjælp af 3F som lærling og elev Skal jeg bare skrive under på min uddannelsesaftale? Får jeg det rigtige i løn? Hvordan holder jeg styr på min arbejdstid? Lærer jeg dét, jeg skal? Spørgsmålene kan stå i kø, når du starter på din uddannelse.

Som medlem af 3F kan du få hjælp. Faktisk vil vi rigtig gerne hjælpe dig.
Her er samlet en række eksempler på, hvordan du kan få hjælp af 3F.
Ikke medlem? Bliv medlem her
Overblik: Tjek uddannelser inden for 3F's område
Lige startet på en erhvervsuddannelse Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, for at du kan starte på den praktiske del af uddannelsen. Få 3F til at tjekke din uddannelsesaftale, så du er helt sikker på, at dine arbejds- og lønvilkår er ok.
Læs mere om uddannelsesaftale:
Lærepladser er et fantastisk sted til at bruge dine evner i praksis, og hvor du får god erfaring med arbejdslivet inden for dit fag. Få gode råd til at finde en læreplads her. 
Læs mere her
Når du er i gang på din læreplads/skolepraktik 3F hjælper dig med at få tjekket, om du får det rigtige i løn. 

Kontakt din lokale afdeling
Læs om gratis løntjek
3F har udviklet appen Min arbejdstid. Her kan du nemt logge dine arbejdstimer og pauser, og se hvor meget du har arbejdet i en given periode.
Hent i Appstore
Hent i GooglePlay
Alle dine rettigheder er fastlagt i en overenskomst (aftale), som 3F har forhandlet for dig.

Alle 3Fs overenskomster ligger tilgængelig i Mit3F, når du er medlem.

Er du medlem – log på Mit3F (kræver login med NemID).
Log på Mit3F
Ud over de ordentlige vilkår, som overenskomsten giver dig, så er 3F også din personlige hjælp i hverdagen. Hvis du har problemer på din arbejdsplads, kan din tillidsrepræsentant hjælpe. Og har du ingen tillidsrepræsentant, kan du altid gå til din lokale 3F fagforening.
Se hvad du kan bruge din tillidsrepræsentant til
Lærepladstiden er supervigtig for din uddannelse. Men hvordan kan du være sikker på, at du lærer, det du skal? Du kan få hjælp af din tillidsrepræsentant eller din lokale 3F fagforening. Her får du også hjælp til alle små og store spørgsmål, når du er i tvivl om arbejdstider, pauser og lignende.
Find din lokale 3F-afdeling

Hvis du er elev, og din samlede skolevej er over 24 kilometer, har du ret til at få dækket dine transportudgifter, når du er på skole.

Læs om betingelserne her
Er du så uheldig, at du kommer til skade, mens du er i din lærepladsvirksomhed, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Hvem skal anmelde arbejdsulykken, hvornår skal arbejdsulykken anmeldes, og hvordan ved du, om din ulykke er anmeldt?
Få svarene her
Hvis du oplever seksuel chikane, mobning eller diskrimination på arbejdspladsen, kan du henvende dig til din leder, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller din 3F fagforening. Du kan også kontakte Arbejdstilsynets hotline og få rådgivning.
Læs meget mere her
Når du er ved at være færdig med din uddannelse

Du kan blive fritaget for at betale kontingent til a-kassen, hvis du er lærling/elev, under uddannelse på SU, eller hvis din dagpengeperiode er udløbet. Men du skal selv søge a-kassen om at blive fritaget fra at betale, og der er en række krav, som skal overholdes.

Har du været (gratis) medlem af a-kassen i ét år, kan du få dagpenge straks efter, at du er færdig med din uddannelse – fra dag ét – hvis du ikke har fået et arbejde.

 

Tjek om du kan få gratis a-kasse
3F har landets største database med ledige job – 3F Jobformidling. Som medlem af 3F har du mulighed for at oprette en jobagent og lægge dit CV ind, så du kan blive matchet med et job, der passer dig.
Læs mere om 3F Jobformidling
Få et års gratis indboforsikring som nyuddannet Som nyuddannet og medlem af 3F får du en gave, som er et års gratis indboforsikring.

Kontakt