Lærling og elev
Uddannelsesaftale og prøvetid For at gennemføre din uddannelse skal du have en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed (læreplads). Læs mere om aftalen her.

Uddannelsesaftalen er et bevis på, at du har en læreplads og din garanti for, at du kan gennemføre hele uddannelsen. Uddannelsesaftalen sikrer også, at dine arbejds- og lønforhold er i orden. Du kan først begynde på din lærepladsvirksomhed når der er underskrevet en uddannelsesaftale.
Prøvetid og ændringer
De første tre måneder, du er i lære, er prøvetid. Her kan både du og din arbejdsgiver ophæve uddannelsesaftalen uden at begrunde det.

Efter prøveperioden kan aftalen som udgangspunkt ikke ophæves. Det kan dog ske, hvis begge parter er enige om det, eller hvis en af parterne misligholder aftalen. Hvis det sker, skal du kontakte den skole, du går på - og din lokale 3F afdeling - hurtigst muligt. For at færdiggøre din uddannelse skal du indgå en ny uddannelsesaftale med en anden virksomhed. Men det vil skolen også hjælpe med.

Hvis der sker ændringer i uddannelsesaftalen, skal både du og din arbejdsgiver underskrive et tillæg til uddannelsesaftalen. Det skal ske senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft.

Løn og ansættelsesforhold Du får løn, så snart du har indgået en uddannelsesaftale med lærepladsvirksomheden.

Hvis du først indgår en uddannelsesaftale efter grundforløbet får du SU under grundforløbet. Hvis du har en uddannelsesaftale med en lærepladsvirksomhed allerede på grundforløbet, får du lærlingeløn.

Hvis du har spørgsmål til dit ansættelsesforhold, kan du altid kontakte din lokale 3F fagforening. 3F kan også tjekke din uddannelsesaftale og dine lønsedler, så du er helt sikker på, at alt er OK
Hvordan finder jeg en læreplads? Lærepladsen skal du som udgangspunkt selv finde, men du får også hjælp til det på skolen. Hvis det ikke lykkes at finde en læreplads, kan du på nogle uddannelser få en skolebaseret læreplads (skolepraktik).
Få mere at vide om at søge læreplads
Læs mere om uddannelserne inden for 3F’s område Klik på linket og se hvilke 3F uddannelser der er.
Se uddannelser indenfor 3F's område

Kontakt