Uddannelse
Voksenlærling: Få svendebrev som voksen - med løn Fik du ikke svendebrev som helt ung, og er du fyldt 25, har du mulighed for at blive voksenlærling med løn, og arbejdsgiveren kan få tilskud til lønnen.

Med et svendebrev i hånden står du stærkere på arbejdsmarkedet end som ufaglært. Er du fyldt 25 år, har du mulighed for at komme i lære som voksen. Det kræver først og fremmest, at du kan få en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver - måske din nuværende arbejdsgiver?

Typisk vil du kunne gennemføre uddannelsen på kortere tid, hvis du i forvejen har erfaring fra branchen. Så kan du nemlig få merit for de ting, du allerede kan, for eksempel kurser.

Forløbet slutter med en svendeprøve.

Din lokale fagforening kan vejlede om voksenlærlinge-uddannelse. Her kan du også høre, hvad voksenlærlingelønnen er indenfor dit fag.

Læs mere om at blive voksenlærling her
Løn under uddannelse Som voksenlærling skal din arbejdsgiver betale overenskomstmæssig løn, og lønnen skal mindst svare til den mindsteløn, som gælder for en ufaglært inden for området.

Er området ikke dækket af overenskomst, skal lønnen mindst svare til, hvad der gælder i beslægtede overenskomstområder.

Virksomheden får en kompensation fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB), når du er på skole. I nogle tilfælde kan virksomheden også få tilskud fra jobcentret.
Bliv medlem Det koster kun ca. 330 kroner om måneden efter skat, at blive medlem af 3F som voksenlærling. Bemærk at prisen er inklusive Gruppelivsforsikring.
Bliv medlem her
Bliv medlem her
Ledig og voksenlærling Er du ledig, har du også mulighed for at komme i voksenlære. Det kræver, at du får en aftale med en arbejdsgiver.

Desuden skal du være

  • fyldt 25 år og være ufaglært eller have en faglært uddannelse, som du ikke har brugt inden for de sidste fem år.
  • eller du skal være fyldt 25 år, faglært og have været ledig i mindst 3 måneder.

Arbejdsgiveren kan få tilskud til praktiktiden i hele uddannelsesperioden på 45 kroner i timen, og refusion under dine skoleperioder på 5.671 kroner om ugen (2021).

Mens du er under uddannelse, får du en løn, der svarer til mindstelønnen for ufaglærte i faget. Se også ovenfor.

Læs mere Bliv voksenlærling Hent pjece Fra ufaglært til faglært Hent pjece Virksomhedspraktik - Arbejdsgiver Hent pjece

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt