Overflytning af ferie til nyt ferieår

I nogle tilfælde kan du og din arbejdsgiver aftale, at du må overføre feriedage til følgende ferieår.

Efter ferieloven kan du og din arbejdsgiver aftale, at den ferie, som du har optjent ud over 20 dage, kan overføres til det følgende ferieår (går fra 1. maj til 30. april).

Bliver du og din arbejdsgiver enige om overførslen, skal I lave en skriftlig aftale om det inden 30. september efter ferieårets udløb.

Hvis du ikke får løn under ferie, men feriegodtgørelse, skal din arbejdsgiver give skriftlig besked til den, der udbetaler feriegodtgørelsen – typisk FerieKonto – om aftalen inden 30. september efter ferieårets udløb. Du har ansvaret for at sikre dig, at den skriftlige besked sker.

Hvis du er omfattet af en kollektiv overenskomst, kan den indeholde andre bestemmelser om overførsel af ferie.

Du kan altid kontakte din lokale 3F fagforening, hvis du har spørgsmål omkring overflytning af ferie til næste ferieår.

 

Meld dig ind i dag og bliv sikret i Danmarks stærkeste fagforening og A-kasse

Bliv medlem

Relaterede artikler