Ledighedsydelse

Hvis du er indstillet til fleksjob og er ledig, vil du modtage ledighedsydelse, mens du søger fleksjob.

Ledighedsydelse er uafhængig af din formue og ægtefælles indkomst.  

Kommer du fra sygedagpenge, barsel, revalidering, eller har været ansat ni måneder i fleksjob inden for de seneste 18 måneder, kan du få 16.791 kroner pr. måned.

Ellers vil ledighedsydelsen udgøre:

  • 11.423 kroner om måneden, hvis du ikke har børn
  • 15.180 kroner om måneden, hvis du har børn

Du kan optjene ret til den høje sats efter ansættelse i fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder.

Andre regler ved ledighed

Har du nået fleksydelsesalderen og er ledig, gælder der andre regler.  

Hovedreglen er, at du de første seks måneder får en ledighedsydelse på 16.791 kroner.  

Herefter får du 11.423 kroner, hvis du ikke har børn under 18 år og 15.180 hvis du har børn under 18 år indtil du når folkepensionsalderen.  

Selvom du har nået fleksydelsesalderen, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge fleksjob. 

Se fleksydelsesalderen.