Løn under sygdom i fleksjob

Er du i fleksjob hos en virksomhed med overenskomst, får du løn for de effektive arbejdstimer under sygdom.

Du får løn for de effektive arbejdstimer under sygdom, hvis din arbejdsplads betaler løn under sygdom efter overenskomstens regler.

Kommunen supplerer med fleksløntilskuddet.

Spørg din tillidsrepræsentant eller din lokale 3F fagforening, om aftalerne om løn under sygdom på din arbejdsplads.

Virksomheder uden overenskomst

Hvis du ikke får løn under sygdom, vil du få sygedagpenge fra kommunen for de timer, du skulle havet været på arbejdspladsen.

Sygedagpengene vil blive modregnet i dit fleksløntilskud. Det betyder, at du samlet vil få udbetalt et beløb svarende til 98 procent af højeste dagpengesats.

Få hjælp i 3F

Kontakt din lokale 3F fagforening, hvis du er i tvivl om reglerne for sygdom i fleksjob. De kender reglerne og ved, om du vil få løn under sygdom.  

 

Gennembrud i forhandlingerne på det regionale område. Der forhandles videre for de øvrige områder. Læs mere