Førtidspension og skånejob

Som førtidspensionist kan du både modtage førtidspension og arbejde med løntilskud på særlige vilkår. Det kaldes også skånejob.

Er du på førtidspension, og bliver du ansat i et skånejob, skal du have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev med beskrivelse af løn, arbejdsvilkår, og for hvor lang tid, løntilskuddet er bevilliget. Det er kommunen, der bevilliger et skånejob.

Du kan komme i skånejob på fuld eller nedsat tid hos en privat eller en offentlig arbejdsgiver. Som hovedregel er du omfattet af samme lovgivning og overenskomster som andre lønmodtagere. Men du kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed.

 

Meld dig ind i dag og bliv sikret i Danmarks stærkeste fagforening og A-kasse

Bliv medlem

Relaterede artikler