Hvordan søger jeg et fritidsjob?

Først skal du tænke over, hvad du gerne vil. Hvad interesserer dig, vil du arbejde sammen med andre, kan du stå tidligt op, kan du klare hårdt fysisk arbejde, hvor ofte vil du arbejde, og hvornår vil du arbejde? Og så skal du i gang med at søge.

Her er nogle gode råd til dig, der vil have et fritidsjob.

Når du skal finde et fritidsjob

  • Brug dit netværk. Spørg din familie, dine venner og dine øvrige kontakter, om de kender nogen eller selv har mulighed for at skaffe dig ind et sted.
  • Du kan også gå ind på nogle af jobsøgningsportalerne. På de fleste kan du nemt oprette en jobagent, der finder relevante job til dig. Du kan for eksempel prøve 3F Jobformidling.
  • Opsøg selv virksomheden, som du gerne vil arbejde for. 

Når du har fundet det job, du vil søge

  • Hvis virksomheden har en hjemmeside, så gå ind og se lidt på den. Eller ring til virksomheden og spørg lidt til jobbet. Husk at skrive dine spørgsmål ned på forhånd.
  • Du kan også søge uopfordret, altså uden du har set et jobopslag.
  • Mød personligt op med din ansøgning og dit CV, med mindre der står i stillingsopslaget, at de ikke vil have, man møder personligt op.

Du skal skrive en ansøgning

  • Skriv en kort personlig ansøgning, der giver et indtryk af, hvem du er som person og som medarbejder det sted, du søger.
  • Bed din lærer, pædagog, svømmetræner eller andre, du har et godt forhold til, om at skrive nogle linjer om dig. Det kan du lægge ved din ansøgning.
  • Har du haft job tidligere, hvor du har haft et godt forhold til din arbejdsgiver, så bed arbejdsgiveren om at skrive lidt om dig. Det kan du lægge ved din ansøgning.
  • Hæng ikke med hovedet, hvis du får afslag. Du skal formentlig søge en del job, før det lykkes. For der kan være mange andre end dig, der søger samme job.

Se, hvordan du skriver en god ansøgning.

Meld dig ind i 3F

Når du har fået et fritidsjob, så meld dig ind i 3F. Det koster kun cirka 32 kroner om måneden at være medlem af 3F, hvis du er under 18 år, og kun cirka 77 kroner om måneden, når du er over 18 år og under 25 år.

Der er desværre mange unge, som ikke får den rigtige løn eller bliver behandlet dårligt af arbejdsgiveren. 3F kan hjælpe dig, med for eksempel at få din løn under sygdom. Men husk, at 3F kun kan hjælpe, hvis du er medlem.

Meld dig ind - fritidsjob 

Læs mere om at være medlem af 3F, når du har et fritidsjob.