Sygdom og fritidsjob

Ved du, at du som fritidsjobber kan have ret til sygedagpenge, når du bliver syg eller er kommet til skade?

Sygedagpenge er de penge, du kan have ret til, selv om du er syg. Du får altså sygedagpenge for de timer, du skulle have været på arbejde, hvis du ikke havde været syg.

Der er regler for, hvornår du kan modtage sygedagpenge:

  • Du skal have været ansat i mindst 8 uger, før du er berettiget til sygedagpenge.
  • Du skal have arbejdet mindst 74 timer i alt inden for de seneste 8 uger.
  • Det er din arbejdsgiver, som skal udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage. Hvis du stadig er syg skal din kommune udbetale pengene til dig.
  • Du har ret til 116,22 kroner i timen, hvis din timeløn ligger over 127,20 kroner. 
  • Det laveste antal timer som der kan udbetales sygedagpenge for er 4 timer om ugen

Hvis du er omfattet af funktionærloven, har du ret til fuld løn under sygdom. Du kan altid kontakte din lokale 3F fagforening, hvis du har spørgsmål.

Meld dig ind - fritidsjob