Lockout

Ved en lockout må du ikke gå på arbejde.

Lockout er det kampskridt, en arbejdsgiver/arbejdsgiverforening har til at frigøre sig fra en overenskomst, som er indgået med 3F.

Lockout bliver typisk benyttet af arbejdsgiveren som modtræk til strejke og blokade. Læs mere om strejke og blokade.

Ved en lockout udelukkes du fra din arbejdsplads. I de fleste tilfælde vil 3F betale dig konfliktunderstøttelse, i den tid du er lukket ude fra din arbejdsplads.  

Hvis din arbejdsgiver lockouter dig, skal du henvende dig i din lokale 3F fagforening og høre, hvad du gør.