Sygedagpenge efter ferie

Har du modtaget sygedagpenge over en længere periode, og vil du holde ferie, er der en række regler, du skal være opmærksom på for ikke at miste retten til sygedagpenge efter din ferie.

Du skal aftale ferien med din sagsbehandler. Det skal du gøre for at være sikker på, at du har ret til sygedagpenge efter din ferie. Hvis du ikke aftaler ferie med sagsbehandleren betragtes din ferie som en raskmelding og du skal opfylde beskæftigelseskravet på ny for at få ret til sygedagpenge. Når sagsbehandler har godkendt din ferie stoppes sygedagpengeudbetalingen og den genoptages når ferien er slut. Har du ikke mulighed for at holde ferie pga. helbred /sygdom har du mulighed for at få udbetalt dine feriepenge efter ferielovens regler.